Renée Zellweger vender tilbage i ny ‘Bridget Jones'-film sammen med Hugh Grant
De tre første film om den notoriske singlepige, Bridget Jones, blev store biografsuccesser, og efter at der længe har floreret rygter om endnu en film i rækken, er det nu bekræftet, at den dobbelte Oscar-vinder, Renée Zellweger, vender tilbage som Bridget.
Det skriver det amerikanske branchemedie, Variety og bekræfter, at Zellweger får følgeskab af Hugh Grant, der også medvirkede i de to første film, men ikke i den tredje (Bridget Jones' Baby), som den sleske Daniel Cleaver.
Også Emma Thompson, Chiwetel Ejiofor (12 Years a Slave) og Leo Woodall (The White Lotus, One Day) er på rollelisten i den kommende film, der bliver instrueret af Michael Morris.
Filmene er baseret på Helen Fieldings bestsellerbog, og den nye film, Bridget Jones: Mad about the Boy, forventes at få premiere på Valentines Day 2025.
De første tre Bridget Jones-film kan ses på Netflix og Viaplay.
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: