Anmeldelse: ‘Samme dag næste år’ har potentiale til at blive ny romantisk klassiker

Gode bøger, der bliver til lige så gode film eller serier, er et særsyn. For transformationen fra det ene medie til det andet er ikke nem, det ved vi efterhånden. Når det så indimellem ender i et godt resultat, er det værd at juble over.

Sådan et tilfælde er den nye serie Samme dag næste år, der levendegør David Nicholls’ populære roman One Day fra 2009.

Bogen er solgt i over seks millioner eksemplarer og oversat til 40 sprog. Den har faktisk været filmatiseret før. Af Lone Scherfig, hvor Anne Hathaway og Jim Sturgess (it-boy på det tidspunkt, hvad blev der egentlig af ham?) spillede hovedrollerne.

To nye stjerner

Filmen var sød nok, men føltes også lidt okay-lunken. Dengang var der meget debat om, hvorvidt Hathaway var rigtigt castet, for skulle en amerikaner spille en nordengelsk kvinde af arbejderklassen?

I Netflix’ nye serie har man bibeholdt alle roller i britisk regi og sågar været virkeligt spot-on med castingen. Den kvindelige hovedkarakter er ændret fra kaukasisk til Emma Morley i en indisk udgave ved Ambika Mod (This Is Going to Hurt), der er skarp, sarkastisk og morsom.

Det helt store scoop er dog gjort i Leo Woodall som Dexter Mayhew. Woodall slår med denne rolle det gennembrud fast, som han så småt fik i anden sæson af The White Lotus, hvor han var en del af entouraget af ‘evil gays’, som Jennifer Coolidge kaldte dem i sin Emmy-takketale.

The Golden Boy som trope

I rollen som ‘the golden boy’ Dexter udviser Leo Woodall charme, selvtillid og sårbarhed. Han bliver på mange måder hjertet i historien, hvor Emma er intelligensen og humoren.

For bedst som man tror, man kender tropen – den forkælede rigmandsdreng, der forlader sig på sit gode udseende frem for ambitioner, men alligevel er nysgerrig på hende den anderledes pige (var der nogle, der sagde Hubbell Gardiner fra Vore bedste år?) – overrasker Woodall og lader sin karakter tage en anden drejning. Og til forskel fra Robert Redford-karakteren vokser Dexter op og tager ansvar for sig selv.

Nørden og den flotte fuckboy

Historien i Samme dag næste år følger Emma og Dexter. De mødes til en studenterfest på Edinburgh Universitet, hvor Dex får øje på Emma i mængden. Hun har haft et crush på ham længe – ligesom alle andre piger på skolen. Det bliver en af de der uforglemmelige sommernætter, hvor samtalen aldrig ebber ud, men selv om der er lagt op til sex, bliver det ikke til noget. Emma vil hellere snakke, måske for at skille sig ud i flokken af piger, Dex har været sammen med, for han er også kendt som lidt af en fuckboy.

Men han bliver og sover, og næste dag tager han, på trods af sine tømmermænd, med hende op på Arthur’s Seat, bjerget uden for Edinburgh, hvor de tilbringer en diset sommerdag sammen. Det er 15. juli, St. Swinthins dag.

Tryg friendzone

Som en forsvarsmekanisme hos Emma bliver Dex friendzonet, og på trods af den kemi og tiltrækning, der er imellem dem, udvikler der sig i stedet et venskab mellem dem. I fortællingen er nedslagspunktet og barometeret for hvor deres forhold altid 15. juli. Deraf den danske titel på romanen, Samme dag næste år.

Over 20 år følger vi de to, gennem karrierefiaskoer, syge forældre og parforhold med andre. Selvfølgelig med det konstant underliggende spørgsmål: Tør de nogensinde indrømme deres følelser for hinanden? Vil timingen blive ved med at være skæv? Får Emma og Dexter hinanden?

Nuancerede bikarakterer

Ligesom serien leger med Dexter som en fast romance-trope, gør den det også i sin historie. Der er blevet plads til nuancer, hvilket kommer til udtryk i karaktererne, ikke bare hos Dex og Emma, men også i sidekaraktererne. Ingen er kun sort-hvide, gode eller onde, alle er fejlbarlige og dejligt menneskelige. Det er ganske befriende at se en romantisk serie have den tilgang.

Eneste klage herfra er, at der ikke er fundet plads til at vise Emma med sin familie. Hendes forældre optræder kun i telefonen, mens vi lærer Dexters forældre fint at kende undervejs. En lidt underlig skævvridning.

En nyklassiker

Når det er sagt, så lykkes Samme dag næste år med stort set alt andet. Der er kemi mellem Woodall og Mod, både af den seksuelle slags og den, der rummer følelsesmæssig intimitet og humor. Man hepper og hulker på deres vegne, og man gider at investere sig i Dex’ og Emmas fælles skæbne. Det er romantisk, men på en ikke-cheesy måde, og sentimentaliteten, romance-genrens sædvanlige følgesvend, bliver holdt i ave.

På den måde gør Samme dag næste år sig til en nyklassisk kandidat, der kommer til at give The Notebook og Vore bedste år stærk konkurrence fremover. En historie med hjerte og smerte, der er en hyldest til livet og til kærligheden. Også når vi fucker op.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: