Film | Nyheder

Renée Zellweger vender tilbage som Bridget Jones - denne gang som enke ... og single

Af
Signe Bjørg Granberg
13. november 2024
Renée Zellweger vender tilbage i ny ‘Bridget Jones'-film i 2025
Renée Zellweger vender tilbage i ny ‘Bridget Jones'-film i 2025 / Foto: Universal Studios / UIP

Del artikel

Traileren for den kommende Bridget Jones-film 'Mad About the Boy' er netop landet, og den lover meget mere af alt det, vi kender fra de tidligere film.

De tre første film om den notoriske singlekvinde, Bridget Jones, er efterhånden gået hen og blevet klassikere, og tidligere på året blev det så bekræftet, at der er endnu en film i rækken på vej.

Og det bliver selvfølgelig med den dobbelte Oscar-vinder, Renée Zellweger, i rollen som ikoniske Bridget. Zellweger får bl.a. følgeskab af Hugh Grant, der også medvirkede i de to første film, men ikke i den tredje (Bridget Jones' Baby), som den sleske - men charmerende - Daniel Cleaver.

Også Emma Thompson, Chiwetel Ejiofor (12 Years a Slave) og Leo Woodall (The White Lotus, One Day) er på rollelisten i den kommende film, der bliver instrueret af Michael Morris.

Efter traileren at dømme tyder det på, at Bridget - der nu er blevet enke (RIP Mr. Darcy!) - kaster sin kærlighed på to mænd. Læreren til hendes børn, spillet af Chiwetel Ejiofor, og så den unge 29-årige Rockster (Leo Woodall).

Filmene er baseret på Helen Fieldings bestsellerbog, og den nye film, Bridget Jones: Mad about the Boy, får premiere på Valentines Day 2025.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Læs mere omRomanceKomedie

Andre Film | Nyheder