Se Oh Land synge The Minds of 99’s ‘Hurtige hænder’ i ny scene fra den danske film 'For evigt'
Ulaa Salims For evigt er noget så sjældent som et dansk sci-fi-kærlighedsdrama.
Filmen handler om et voldsomt jordskælv, der forårsager en mystisk sprække i havbunden flere kilometer under Atlanterhavets overflade. Det enestående naturfænomen accelererer de globale klimaforandringer og er en mulig trussel mod menneskeheden.
Samtidig i Danmark møder Elias (Simon Sears) og Anita (Nanna Øland Fabricius) hinanden og forelsker sig hovedkuls. Forholdet går dog i stykker, og flere år senere bliver Elias tildelt en nøglerolle på det internationale hold af videnskabsfolk og klimaforskere, der skal lukke sprækken på bunden af havet.
I scenen, der netop er blevet frigivet, støder Elias ved et tilfælde på Anita efter mange års adskillelse, og det sker til tonerne af Anitas sang – en coverversion af The Minds of 99's Hurtige hænder.
Udover versionen af Hurtige hænder har Nanna Øland Fabricius, under kunstnernavnet Oh Land, også skrevet en original sang til filmen, der hedder Deep sleep. Sangen er også med på hendes nyeste album Loop Soup.
For evigt får biografpremiere 18. april 2024.
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: