Film | Nyheder

'Taylor Swift – The Eras Tour (Taylor's Version)' kommer nu på Disney+

Af
Signe Bjørg Granberg
8. februar 2024
Taylor Swift - The Eras Tour (Taylor's Version)
Taylor Swift - The Eras Tour (Taylor's Version) får eksklusiv premiere på Disney+ / Foto: Disney+

Del artikel

Den hypede koncertfilm kommer nu på streaming og det endda med sangen 'Cardigan' og fire andre sange, som ikke var med i biografudgaven.

At Taylor Swift er i en liga for sig i øjeblikket, har hun bevist adskillige gange, senest ved den netop afholdte Grammy-uddeling i USA, hvor hun blev den første kunstner nogensinde til at vinde prisen for 'årets album' for fjerde gang.

Også koncertfilmen Taylor Swift - The Eras Tour, instrueret af Sam Wrench, satte rekorder, da den blev vist i verdens biografer i 2023. Den samlede svimlende indtjening lød på 260 millioner dollars på verdensplan, hvilket gør den til den bedst sælgende koncertfilm nogensinde.

Nu kommer koncertfilmen så på streaming på Disney+, og det endda med sange, der ikke var med i den oprindelige biografversion.

Der skal derfor nok være en swiftie eller to, der tuner ind på Disney+ 15. marts, når der er eksklusiv premiere på filmen.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Læs mere omDisney+musik

Andre Film | Nyheder