Film | Nyheder

"Vi var ikke kommet her til uden Denzel og Morgan"

Af
Signe Bjørg Granberg
28. februar 2025
Denzel Washington
Foto: Apple TV+

Del artikel

Ny stjernespækket dokumentar hylder Hollywoods sorte skuespillere. Se den imponerende trailer her.

Morgan Freeman. Denzel Washington. Viola Davis. Whoopi Goldberg. Eddie Murphy. Halle Berry. Jamie Foxx. Dwayne Johnson. Angela Basset. Idris Elba. Michael B. Jordan. Octavia Spencer. Cynthia Erivo.

Skuespillernavne, som hele verden kender, holder af og respekterer. Men også alle navne, der har måttet kæmpe hårdt for at få pladsen som nummer ét på listen over medvirkende i en given film eller serie.

Og netop termen "Number One on the Call Sheet" er omdrejningspunktet - og titlen - på Apple TV+'s nye dokumentar, der har samlet alt, der kan krybe og gå af sorte skuespillere i Hollywood.

Dokumentaren er delt op i to dele. Den ene er skabt af Reginald Hudlin og fokuserer på de mandlige, sorte stjerner i Hollywood, mens den anden del er skabt af Shola Lynchs og har fokus på kvinderne.

Alle stjernerne stiller op til åbenhjertige interviews, hvor de stiller skarpt på glæderne og udfordringerne ved at være sort skuespiller i Hollywood. De deler også anekdoter og afgørende øjeblikke fra dengang, de fik deres store gennembrud, hylder gamle legender og ser fremad på næste generations enorme potentiale.

'Number One on the Call Sheet' får premiere den 28. marts på Apple TV+.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Film | Nyheder

Mest læste