Anmeldelse: Særligt én præstation i musicalen ‘Skammerens datter’ er eminent hjerteskærende
Skammerens datter
Premieredato: 13. september 2024
Teater: Bellevue Teatret
Genre: Musical
Dramatisering og musik: Lasse Aagaard
Dramatisering og tekst: Thomas Høg og Sune Svanekier
Instruktør: Mads M. Nielsen
Scenografi: Johan Brandt Richardt
Medvirkende: Aviaya Rønnow Steinø, Sofie Topp-Duus, Anders Gjesing, Christian Birkvang, Mads Valdemar Vinther, Karoline Munksnæs, Anna Reumert, Marie Gersholm Baktoft, René Wormark, Mikkel Vadsholt m.fl.
Spilletid: 2 timer og 30 minutter inkl. pause
Det er 24 år siden, at Lene Kaaberbøl udgav sin succesfulde fantasyroman Skammerens datter. Den er siden blevet oversat til flere end 20 sprog, og i 2012 kunne man første gang opleve den som musical på Østre Gasværk Teater. I 2015 udkom fortællingen som film med manuskript af Anders Thomas Jensen.
Det er derfor ingen underdrivelse at kalde Skammerens datter en nyklassiker inden for dansk ungdomslitteratur. Og det lader det ikke til, at danskerne har fået nok af Kaaberbøls univers.
Nu har den i hvert fald repremiere på Bellevue Teatret, og forestillingen skal efterfølgende på turné rundt i landet. Uanset om man er gammel fan eller ubekendt med universet, skal der lyde en kæmpe anbefaling herfra.
En ungdomsfortælling for alle
Kort fortalt handler historien om pigen Dina (Aviaya Rønnow Steinø), der har arvet sin mors skammer-evner. En evne, der gør hende i stand til at se, hvad mennesker bærer af skam. Da vi møder Dina i forestillingen, har hun nået en alder, hvor hendes mor mener, det er på tide, at hun lærer at kontrollere sin evne.
Dina selv er overhovedet ikke begejstret for sin evne, for ifølge hende er der ingen, der har lyst til at være venner med en, der kan læse tanker og se ens skam.
I byen Dunark bliver vi sideløbende introduceret for den unge fyrstesøn, Nicodemus (Christian Birkvang), der bliver dømt skyldig i at have dræbt sin far Ebnezer, fyrstinden Adela og dennes søn, Bian.
En brutal præmis, der bliver slået stilsikkert an, så både børn, voksne og alle derimellem bliver indfanget af fortællingen med det samme. Mads M. Nielsen formår med sin iscenesættelse på elegant vis at skabe en balance mellem det voldsomme og det børnevenlige, så der kun bliver dvælet kort ved det virkeligt ubehagelige, men alligevel nok til, at det er konstant spændende uanset alder.
Skærmtid med Søren Torpegaard: "Jeg SKAL se 'Titanic' mindst en gang om året"
Selv om der med garanti er gået meget tabt i oversættelsen fra bog til teater har man skabt en forestilling, hvor den omfattende historie med de store temaer som venskab, mod og forræderi bliver fortalt med en skarphed, der gør det let at fange handlingen, samtidig med at tiden flyver afsted, når man sidder i salen og lever sig ind i den spændende historie.
Musikken er komponeret af Lasse Aagaard, mens sangtekster og dialog er skrevet af Thomas Høg og Sune Svanekier. Den erfarne trio har skabt en unik musicaloplevelse, hvor de tre hovedelementer bliver fusioneret på en måde, der gør, at historien aldrig stopper – som man desværre ofte ser i musical – når karaktererne bryder ud i sang og dans. Her er det en levende del af fortællingen.
Til at understøtte fortællingen har scenetekniker Johan Brandt Richardt skabt en minimalistisk, men magisk scenografi, der gør, at de simple sceneskift bliver afviklet elegant og ubesværet. Publikum får dermed fuldt udbytte af historien.
Ekstremt velcastet
Melussina (Sofie Topp-Duus) bliver kaldt til Dunark for at afgøre, om Nicodemus er skyldig i den voldsomme forbrydelse, han er blevet dømt for. I mellemtiden opsøger den onde dragedreng Drakan (Mads Valdemar Vinther) Dina og lokker hende til at følge efter sin mor.
Nu er historien for alvor i gang, og i takt med at handlingen udfolder sig, lærer vi det imponerende og gennemarbejdede persongalleri at kende. Og hvor er det fedt at se, hvordan man har ramt plet i castingen af alle de bærende roller.
Hver og en giver de deres karakter liv og personlighed, så man både føler afsky for skurkene, elsker de gode og samtidig fornemmer nuancerne, der ligger derimellem.
Anmeldelse: Temperaturen når aldrig feberhøjder i den nye opsætning af ’Saturday Night Fever’
Især den unge titelrolleindehaver Aviaya Rønnow Steinø gør med både charme, skrøbelighed, styrke og vildskab Dina til en elskelig karakter, der er umulig at tage øjnene fra. Om det er i samspil med veninden Rosa (Marie Gersholm Baktoft), skurken Drakan, den unge Nicodemus eller den venlige og hjælpsomme Mester Magnus (Mikkel Vadsholt), viser Steinø alle facetter af sit talent.
Stærkest er hun dog i samspillet med sin mor, Skammeren, ligeledes spillet eminent af Sofie Topp-Duus. Når de er bedst, er det både rørende og medrivende at mærke deres mor/datterrelation, og sammen leverer de en af forestillingens stærkeste duetter.
Og når de i slutningen klamrer sig til hinanden, mens Melussina trygler Drakan om at benåde Dina, leverer Topp-Duus en nærmest hjerteskærende præstation, der når langt ud over scenekanten.
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: