Lydbøger | Nyheder

3 nye lydbøger fra 'Harry Potter'-universet er på vej

Af
Signe Bjørg Granberg
28. september 2023
Harry Potter Mofibo
Foto: Mofibo

Del artikel

Flere af de mindre kendte historier fra J.K. Rowlings hånd bliver snart vækket til live i lydbogsform med en række erfarne kræfter ved roret.

Foruden de syv originale Harry Potter-bøger, der alle er blevet filmatiseret med bragende succes, ved alle fans af universet, at hylderne i Hogwarts-biblioteket er fyldt med fængslende bøger med grundige notater fra bl.a. Albus Dumbledore.

Tre af de fortællinger, som alle troldmænd fra Harry Potter-universet kender allerbedst, bliver nu vækket til live hos Mofibo med tre helt nyindspillede lydbogsversioner på dansk af J.K. Rowlings Barden Beedles eventyr, Fantastiske skabninger og hvor de findes og Quidditch gennem tiderne.

De nye indspilninger er instrueret af den garvede tegnefilmsdubber Lars Thiesgaard, og en række kendte skuespillere lægger stemmer til, bl.a. Lars Mikkelsen, Nis Bank-Mikkelsen, Özlem Saglanmak og Susanne Breuning – hvoraf flere af dem også har lagt danske stemmer til de samme karakterer i filmatiseringen af Harry Potter-bøgerne.

De tre nye lydbøger udkommer eksklusivt på Mofibo 9. oktober.

Del artikel

Andre Lydbøger | Nyheder