Serier | Nyheder

Netflix-serie om manden der lagde navn til Stockholmsyndromet: Se den tempofyldte trailer

AfDaniel Lindekilde Engberg
22. april 2022
Bill Skarsgård i serien 'Clark'
Foto: Netflix

Del artikel

Den nye Netflix-serie 'Clark' giver en fiktiv fortolkning af den sande historie om excentriske svenske personlighed, Clark Olofsson.

Clark er den nye Netflix-serie fra manden bag film Polar, Jonas Åkerlund. Med Bill Skarsgård (IT, Castle Rock) i hovedrollen som den svenske bankrøver Clark Olofsson, hvis handlinger var med til at inspirere begrebet Stockholmsyndromet.

Serien er baseret på Clark Olofssons selvbiografi og viser hans livsrejse igennem Sverige, hvor han snørede landet til at elske ham. Han gjorde dette på trods af, at han deltog i narkohandel, mordforsøg, tyveri, overfad og flere bankrøverier.

Der er godt tempo på traileren med Skarsgård der giver den fuld gas som Olofsson. Hurtige klips, fed musik, mordskab, vold og sex fylder traileren der lover et hæsblæsende eventyr igen de gode og dårlige tider for Clark Olofsson.

Stockholmsyndromet

Det er nok et begreb du har hørt før, og nu kan du se hvordan det blev til. Som kan ses i traileren, så ender nogle af Olofssons fanger i Norrmalmstorg bankrøveriet med at feste med deres tilfangetagere. Det er et af stederne det fiktive puds spiller ind, men det har dog en rod i sandheden.

Fangerne så politiets forsøg på at befri dem, som mere faretruende og risikofyldt end de bevæbnede mænd der holdt dem fanget. Denne store sympati til bankrøverne der holdt dem fanget lagde grund til termen Norrmalmstorgssyndromet, og senere Stockholmsyndromet.

Hvis du skal se med på de seks afsnit af Clark, så har den premiere på Netflix d. 5. maj.

Del artikel

Andre Serier | Nyheder