Serietjek præsenteres i samarbejde med TELMORE Play, og hjælper dig med et overblik over det store udvalg i serieland, så du altid er opdateret på hvilke serier du bør se. Med TELMORE Play får du fri adgang til alt det fede indhold på HBO Nordic, TV2 Play Basis, C More, børnekanalen Min Bio og meget mere. Læs mere her.
HBO NORDIC
True Detective
Premiere 14. januar
True Detective er helt klart den serie, jeg har glædet mig mest til i meget lang tid. Derfor er det rart, at serien allerede har premiere i januar. vi har været så heldige, at vi allerede har fået lov at se de første episoder - og vi blev IKKE skuffede. Vi følger i den tredje sæson kriminalbetjent Wayne Hayes (Mahershala Ali). Det bliver fra start helt tydeligt, at han er den bærende hovedperson og lad mig allerede nu sige, at hans skuespilpræstation efter min mening er helt uovertruffen. Handlingen udspiller sig over tre tidsperioder: 1980, 1990 og 2015. Da to børn forsvinder i en lille by i bjergområdet The Ozarks i 1980, leder Hayes og hans partner Roland West (Stephen Dorff) efterforskningen. De finder hurtigt ud af, at det ikke just er en kernefamilie, de to børn er vokset op i. Du må ikke snyde dig selv for den rå og spændende oplevelse, som denne nye sæson er.
High Maintenance (sæson 3)
Premiere 21. januar
High Maintenance er en af de senere års mest populære tv-serier indenfor komediegenren. New York-serien er kendt for sine skæve karakterer og det noget utraditionelle portræt af pot-pusheren 'The Guy' (spillet af Ben Sinclair), som via sit virke møder en række vidt forskellige personer, der dog alle har det til fælles, at de ønsker det stof, som 'The Guy' kan levere. Dette kommer der en helt række utrolige møder og situationer ud af. Seriens 3. sæson er på 9 episoder.
SMILF (sæson 2)
Premiere 21. januar
SMILF er skabt af Frankie Shaw, der desuden portrætterer seriens hovedkarakter Bridgette. HBO Nordic skriver følgende om serien:
"Serien foregår i Boston og giver en rå, ærlig og komisk skildring af en kvinde i tyverne, hvis tilværelse som ung, enlig mor spænder ben for hendes jagt på en partner, sex og karriere."
SMILF skildrer altså et livsvilkår, der - udover at være ganske underholdende - nok er og bliver mere og mere almindeligt. Man kan derfor risikere at lære lidt om det såkaldt 'moderne liv', samtidig med at man er godt underholdt.
Shaw har været nomineret til en Golden Globe for sin indsats i SMILF.
Black Monday
Premiere 21. januar
For seriefans med hang til episke fortællinger med et historisk grundlag, er der virkelig noget at hente i serien Black Monday, som får premiere i anden halvdel af januar måned.
Om Black Monday skriver HBO Nordic følgende i pressematerialet:
"Tag med tilbage til den 19. oktober 1987, også kaldet "Black Monday" - dagen for historiens største crash på Wall Street. Ingen har kunnet finde ud af, hvad der udløste crashet ... ingen lige indtil nu! I denne nye Showtime-serie får vi historien om, hvordan en gruppe af outsidere tog kampen op med den klassiske Wall Street-elite og endte med at smadre verdens største finansielle system på underfundig vis. Den vanvittige komedie har Golden Globe-vinderen Don Cheadle i hovedrollen, og han flankeres af Grammy-vinderen Andrew Rannells (Girls) og Regina Hall (Girls). Det er Seth Rogen og Evan Goldberg, der er seriens executive producers, og de instruerer også pilotafsnittet. Serien er skabt af David Caspe (Happy Endings) og Jordan Cahan (My Best Friend’s Girl)."
Vi er store fans af Don Cheadle, og vi forventer en fængende historie, der vil kunne holde de fleste underholdt.
Udover ovenstående fede premierer har også Success, af den Oscar-vindende instruktør Danis Tanovic (6. januar), Roswell, New Mexico (16. januar), sæson 3 af Crashing (21. januar) og sæson 4 af The Magicians (24. januar) premiere på HBO Nordic den kommende måned.
Vi Elsker Serier ønsker alle god fornøjelse med serierne i januar!
Læs også: Aktuelle serier på HBO Nordic i december
Læs også: Aktuelle serier på HBO Nordic i november
The Wire
The Wire har efterhånden nogle år på bag sig, og man kan nogle gange godt glemme, hvor god den egentlig er. Men da David Simons serie kom i en re-mastered udgave på HBO Nordic, gik vi i gang med at se den igen. Og vi lægger os blankt ned. The Wire ER et mesterværk udover det sædvanlige. Fortællingen er stadig lige storslået og seriens relevans er ikke blevet mindre, med tanke på udviklingen i det amerikanske samfund de senere år. The Wire er en stensikker anbefaling til det nye år herfra.
Who Is America?
Vi elsker Sacha Baron Cohen (næsten) lige så meget som vi elsker serier generelt, og selvom forventninger til Who Is America? var enormt høje på baggrund af film som Borat og Brüno, så blev de indfriet. Serien er virkelig en af de sjoveste, vi har set i år. Du går ikke galt i byen, hvis Who Is America? bliver din juleserie - vores anmelder var i hvert fald sikker i sin bedømmelse af Cohens seriedebut:
"Det er sommetider mere letkøbt fald-på-halen humor end hårdnakket politisk satire, men det er virkeligt, det gør ondt og det er hylende morsomt."
C MORE
The Little Drummer Girl
Premiere 13. december
The Little Drummer Girl er baseret på John Le Carrés bog af samme navn og er transformeret til den lille skærm af stort set det samme hold, som lavede Le Carrés The Night Manager til tv-serie. Hvis du er til klassisk og hæsblæsende spiondrama med dobbeltspil, skiftende alliancer og en smule sensualitet – så er The Little Drummer Girl serien, du bør se i december. Når man dertil lægger en ganske enkelt imponerende rolleliste med Alexander Skarsgård (Big Little Lies, True Blood), Oscar-nominerede Michael Shannon (Boardwalk Empire) og Florence Pugh (Marcella), bør du virkelig se frem til The Little Drummer Girl.
Særligt Shannon har jeg høje forventninger til. Han er bare så rå i sin fremtoning, og jeg tror, at han meget vel kunne høste priser for sin rolle i denne serie. Instruktionsdelen tager Park Chan-wook (Oldboy og The Handmaiden) sig af, så der er virkelig lagt i ovnen til en oplevelse af de ekstraordinære. Og så kan man jo passende varme op til serien ved at se eller gense førnævnte The Night Manager, der stadig er tilgængelig på C More.
Du kan se treaseren til The Little Drummer Girl her:
Dirigenten
Premiere 24. december
Kunne du lide de krimier, jeg nævnte indledningsvis, så er der ingen tvivl om, at du vil elske C Mores nyeste satsning - thrilleren Dirigenten. Stemningen og intensiteten fra nordic noir-genren er her rykket ud på kontinentet, og serien får derfor en mere international kant, og tilsvarende større pondus. C More skriver følgende om serien i pressematerialet:
"Den svenske finansmand, Tom Blixen, vil lægge fortiden bag sig og er flyttet til den russiske hovedstad for at starte et nyt liv med et job i et investeringsselskab. Men selvom der er fart på 00'ernes Moskva, så går det trægt for Tom Blixen, indtil hans ven Frederik (Christopher Wagelin) og hustru Olga (Karolina Gruszka) dukker op. De er på fallittens rand, og da Tom vælger at hjælpe dem, ender han hurtigt i en spiral af hævn, bedrag og voldsom død."
Juleaften bliver de første 4 episoder tilgængelige, og en uge senere - på årets sidste dag - kan du slå ventetiden til midnat ihjel med de resterende fire afsnit af Dirigenten.
Afhængigt af ens definition af seriegenren, vil man måske også mene, at C More byder på en premiere af de helt store i årets sidste måned. Fra 13. december vil du nemlig kunne streame samtlige 1-8 af Harry Potter-filmene. Større eventyr for børn og barnlige sjæle findes næppe, og hvis du sætter dig og ser dem alle i streg, har du i hvert fald fortjent Vi Elsker Seriers respekt!
TV2 PLAY i januar
TV2 PLAY har i januar en række nye og aktuelle serier klar til dig. Der er tale om:
Lykke-Per
Familien Beier på Mallorca (kun på Play)
Følg mig (kun på Play)
Sommer, sol og bryllup (kun på Play)
Badehotellet sæson 6 (28. januar)
Jo færre jo bedre
America's Got Talent - The Champions
X Factor (4. januar)
Make or break (4. januar)
ZULU HK
Vi Elsker Serier og TELMORE Play ønsker dig god en god januar med de bedste serier.
Læs også: Serietjek: Julespecial
Læs også: Serietjek: Efterårets serier