Annonce
Serier | Nyheder

Fanteori vokser på sociale medier: Kommer der et nyt finaleafsnit af 'Stranger Things'?

Kirstine Alring
6. januar 2026
STRANGER THINGS: SEASON 5 anmeldelse. (L to R) Gaten Matarazzo as Dustin Henderson, Finn Wolfhard as Mike Wheeler, Noah Schnapp as Will Byers, and Caleb McLaughlin as Lucas Sinclair in Stranger Things: Season 5. Cr. COURTESY OF NETFLIX © 2025
Gaten Matarazzo, Finn Wolfhard, Noah Schnapp og Caleb McLaughlin i 'Stranger Things' sæson 5 del 1 / Foto: Netflix
Annonce

Del artikel

Flere 'Stranger Things'-fans nærer håb om, at der i morgen kommer en ny afslutning på den populære serie.

Denne artikel indeholder spoilers om finaleafsnittet af 'Stranger Things'.

Selvom finaleafsnittet på den fem sæsoner lange Netflix-succes ’Stranger Things’ havde premiere på Netflix 1. januar, gisner flere fans nu om, at det sidste afsnit i serien måske alligevel ikke var det helt sidste.

’Conformity Gate’ er fanteorien blevet døbt, og den går ud på, at der kommer et bonusafsnit 7. januar.

Det er især på platforme som Reddit og TikTok, at teorien er vokset. Her er der blevet delt massevis af såkaldte easter eggs, som menes at hentyde til, at finalen, hvor seriens store skurk, Vecna, er død, og alle karaktererne får deres lykkelige afslutning, måske slet ikke er så lykkelig, som den ser ud.

Teorien går ud på, at Vecna har manipuleret de forskellige karakterer til at tro, at de er sluppet fri og har sejret, imens de i virkeligheden stadig er under hans fortryllelse.

Annonce

Der er mange obskure, og nok rimelig søgte, forklaringer, der understøtter teorien. Blandt andet peger fans på, at flere af karaktererne gentagne gange står på samme måde som Henry (Vecna i menneskeform) plejede at stå på, og at nogle af dem har fået en frisure, der minder om Henrys hår.

Andre peger på, at de Dungeons and Dragons-mapper, som man til sidst ser blive placeret på en reol, tilsammen staver ”X a Lie”, men billedet, som er blevet delt flittigt på sociale medier, er falsk, og i virkeligheden staver mapperne “XAILE”, som formentlig ikke betyder noget.

Annonce

Listen af “beviser” er lang, og tilhængere af ’Conformity Gate’ har fundet masser af lignende indikationer på, at der kommer et nyt afsnit.

Hvorfor afsnittet lige skulle udkomme den 7. januar skyldes, at Netflix har udgivet en teaser på sociale medier med teksten “Your Future is on its way. #WhatNext Jan 7, 2026.”. Dog viser teaseren ikke noget med ‘Stranger Things’, men promoverer i stedet film og serier som ‘Avatar’ og ‘Bridgerton’.

Om teorien er sand eller ej, finder vi ud af i morgen, onsdag. Men den efterhånden ret udbredte teori er nok et vink med en vognstang om, at mange dedikerede 'Stranger Things'-fans ikke er helt tilfredse med den afslutning, serien har fået.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify:

Annonce

Del artikel

Læs mere omNetflix

Andre Serier | Nyheder

Annonce