Se første, intense trailer til DRs nye fængselsdrama 'Huset'
Huset følger fire fængselsbetjente i et fængsel, der stor overfor en mulig lukning, hvis man ikke får styr på den interne magtstruktur, hvor det de facto er fangerne, der styrer biksen.
I fængslet har enhedschefen Gert (Charlotte Fich) det overordnede ansvar, og Miriam (Sofie Gråbøl), Henrik (David Dencik) samt det nye blod, Sammi (Youssef Wayne Hvidtfeldt) står på tæt hold overfor de farlige fanger.
Der skal som sagt gøres noget ved den interne struktur i fængslet, hvis ikke det skal lukkes ned, men det er farligt at prikke til bjørnen. Før de har set sig om kæmper de ikke kun for fængslets overlevelse, men også deres egen.
Se teaser traileren
DR skriver følgende, der kan tages til efterretning når man sidder og ser serien:
"Menneskes frihed er noget af det mest dyrebare, vi har, og at tage det fra den enkelte er et af de tungeste værktøjer, vi har i vores samfund. I ’Huset’ ser vi konsekvenserne af straf, rehabilitering, hævn og ideen om retssikkerhed. Huset vinder altid, men spørgsmålet er, hvor det efterlader den enkelte?"
Huset har premiere på DR1 og DRTV til efteråret. Den præcise dato er endnu ikke offentliggjort.