Serier | Nyheder

Endelig! Anden sæson af Netflix-hittet 'The Diplomat' får premieredato

Af
Signe Bjørg Granberg
9. august 2024
'The Dilpomat'
Nyt billede af Keri Russell i rollen som Kate Wyler i 'The Diplomat' sæson 2 / Foto: Alex Bailey / Netflix

Del artikel

Med en cliffhanger-slutning af de helt store har fans af den politiske dramaserie 'The Diplomat' kigget længe efter anden sæson. Og nu er ventetiden snart forbi.

"Med en kombination af spændende spionintriger, romance og en fremragende hovedrolle, er Netflix’ nye spionserie en herlig, binge-snack", skrev vores anmelder, Claus Nygaard Petersen, tilbage i starten af 2023, da første sæson af The Diplomat fik premiere på Netflix.

Serien følger diplomaten, Kate Wyler (altid brillante Keri Russell), der til sin egen store overraskelse bliver udnævnt til ny, amerikansk ambassadør i England. Hendes mand, Hal (Rufus Sewell), har ellers altid været karrierepolitikeren af de to, hvor hun mere har været diplomat-praktikeren, der har fået ting til at ske.

Men Det Hvide Hus har store planer for hende, og derfor bliver hun sendt til London som en slags test for, hvad hun kan på det højeste niveau. Og verden står næsten i brand, så der er rigeligt at se til for Kate.

Første sæson sluttede på en gigantisk cliffhanger, hvor Kate blev klar over, at hun ikke kunne stole på den britiske premierminister (Rory Kinnear), og hvad værre var: Sæsonen endte også med en eksplosion, der muligvis kostede hendes mand livet.

The Diplomat
Keri Russell som Kate Wyler i 'The Diplomat' sæson 2.
Foto: ALEX BAILEY/NETFLIX

Ny på rollelisten i anden sæson er bl.a. legendariske Allison Janney, der skal spille USA's vicepræsident. De fleste kender nok Janney fra rollen som J.C Cregg i The West Wing.

Og netop The West Wing har The Diplomat et stort slægtskab med bl.a. på grund af seriens skaber, Debora Cahn. Cahn har nemlig været involveret i såvel The West Wing som en anden, politisk thrillerserie, Homeland.

Anden sæson af The Diplomat får premiere 31. oktober på Netflix.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Serier | Nyheder

Mest læste