
Premieredatoen bekræftet for anden sæson af 'The Last of Us'

Det er snart to år siden, serieversionen af et af verdens mest populære Playstation-spil, 'The Last of Us', så dagens lys. Serien tog verden med storm og vandt adskillige priser, og siden har vi ventet i spænding på den nye sæson.

Og nu er det endelig bekræftet, at anden sæson får premiere allerede 14. april på Max.
Den nye sæson starter fem år efter begivenhederne i den første sæson, og Joel (Pedro Pascal) og Ellie (Bella Ramsay) bliver trukket ind i en konflikt med hinanden og en verden, der er endnu farligere og mere uforudsigelig end den, de efterlod.
Foruden Pedro Pascal og Bella Ramsey medvirker blandt andre Gabriel Luna, Rutina Wesley, Kaitlyn Dever, Jeffrey Wright og Catherine O'Hara.
'The Last of Us' er skrevet og executive produceret af Craig Mazin og Neil Druckmann.
Første sæson af 'The Last of Us' kan ses på Max, og anden sæson får premiere 14. april.

Fra 'The Last of Us' til 'The White Lotus' - det skal du se på Max i 2025
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: