Podcast | Nyheder

Joe Rogan mister sin førsteplads: Anti-Trump podcast buldrer frem i USA

AfSigne Bækkelund
19. februar 2025
'The Joe Rogan Experience'
Podcasten 'The Joe Rogan Experience' med Joe Rogan / Foto: Planet Photos/Joe Rogan Experience/Ritzau Scanpix

Del artikel

Joe Rogan har mistet sin førsteplads på de amerikanske podcasthitlister til tre brødre fra venstrefløjen.

De amerikanske podcasthitlister har den seneste tid haft overvægt af podcasts med konservative eller pro-Trump holdninger.

Det er især podcastene ‘The Joe Rogan Experience’, ‘Shawn Ryan Show’ af den tidligere soldat Shawn Ryan og skuespiller Ben Shapiros podcast ‘The Ben Shapiro Show’, amerikanerne har haft valgt at lytte til.

Men der former sig nu en ny tendens på det amerikanske podcastmarked.

Podcasten ‘The MeidasTouch Podcast’, der er kendt for sin modstand mod Trump, har nemlig snuppet førstepladsen på hitlisterne, fortæller det amerikanske nyhedsmedie Newsweek.

Selvom Joe Rogans podcast ‘The Joe Rogan Experience’ blev downloadet og afspillet hele 48,6 millioner gange den seneste måned, var det et fald på 32 procent fra sidste måned.

‘The MeidasTouch podcast’, der administreres af tre brødre med en stærk aversion for Trump, fik derimod hele 56 millioner downloads og afspilninger, hvilket er 101 procent stærkere end sidste måned.

Ifølge Newsweek kan den stigende efterspørgsel efter sidstnævnte indikere et potentielt skift i de politiske holdninger, der resonerer med de amerikanske lyttere.

‘The MeidasTouch Podcast’ blev grundlagt i 2020, hvor de modsagde sig Trumps præsidentkampagne med indhold, der i stedet talte for kandidater fra den amerikanske venstrefløj.

På showets hjemmeside beskrives ‘The MeidasTouch Podcast’ som “Et nyhedsmedie, der er for demokratiet”, og de er ikke blege for at nævne præsidenten ved navn.

– Trump må tage ansvar for de ting, der sker, og jeg tror, det er op til folket at holde ham ansvarlig. Det er det, vi gør hver eneste dag, siger en af brødrene i podcastens seneste afsnit.

Trump har været gæst på flere podcasts som en del af sin valgkampagne i efteråret 2024, og da han i november genvandt præsidentposten, takkede hans ven Dana White blandt andre Joe Rogan ved navn.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Læs mere omUSA

Andre Podcast | Nyheder

Mest læste