
Lene Beier afslører: Ny sæson på vej

Seerne har elsket at følge med i, hvordan Familien Beier forfulgte deres drøm om at åbne et hotel i Østrig.
I seks afsnit af 'Beier på alpehotellet' har danskerne kunne følge med i det hårde arbejde, glæderne og de første gæsters ankomst.

Og nu viser det sig, at der er mere på vej.
- Der kommer en sæson 2 af 'Beier på alpehotellet', oplyser TV2.
Det er meningen at den anden sæson skal vise, hvordan forårs- og sommersæsonen bliver.
- De er ikke begyndt at optage den endnu. De følger vores hverdag og vi har endnu ikke aftalt, hvornår de begynder. Men det bliver i forårs- og sommermånederne, siger Lene Beier.

Vicki Berlin kalder sin medvirken i 'Spillet' for sit "livs dårligste beslutning". Nu svarer TV 2 på kritikken
Lige nu er der nemlig pause i optagelserne.
- Vi passer hotellet og vores gæster, forklarer den glade hotelmutter.
De elsker livet i alperne og de mange nye bekendtskaber, som det har ført med sig.
- Jeg elsker det. Og heldigvis har mange af vores gæster genbooket og har været glade for at være her. Jeg er imponeret over, hvor godt man kan lære hinanden at kende på en uge. Jeg kan godt lide den tætte relation, man får med gæsterne, jubler Lene Beier.

Efter kæmpe TV 2-succes: Nu er det slut med populært program
'Beier på alpehotellet' kan ses på TV 2 Play.
Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: