TV | Nyheder

Afsnit 2 af 'Forræder': Alliancer, forvirring og en hårdt presset Lene Beier

Af
Signe Bjørg Granberg
19. april 2024
'Forræder'
De tre forrædere leger kispus med de loyale i denne sæson af TV 2-hittet 'Forræder' / Foto: Lotta Lemche / TV 2

Del artikel

Anden sæson af TV 2-hittet 'Forræder' er godt i gang, og som seer kan man ikke lade være med at tænke, om der ikke snart skal tænkes lidt ud af boksen hos de loyale?

Obs! Artiklen indeholder spoilers for andet afsnit af Forræder, så læs kun med på eget ansvar!

Efter en solid start på den længe ventede anden sæson af TV 2-hittet Forræder i sidste uge, var der i dette afsnit lagt i kakkelovnen til, at NU måtte en af de tre forrædere da komme på glatis og måske – måske ikke – blive afsløret.

Men sådan skulle det ikke gå. Og hvorfor egentlig ikke? Det trak ellers op til, at både Anton Hjejle og Simi Jan kom i søgelyset i sidste episode, men ved starten af den nye episode virker de begge til at være gået i glemmebogen igen.

Hurtigt kommer det i hvert fald mere til at handle om at danne alliancer og stemme i samme retning, end om at danne sig sin egen mening. Måske fordi det var overvældende for flere af de loyale at tage fejl ved første runde om det runde bord – og nu tør ingen mene noget om nogen?

Dagens udfordring er mere indviklet end egentlig sjov, og den giver ikke for alvor deltagerne nogen clues til, hvem der er loyale, og hvem der er forræder.

Men Lene Beier står igen for skud og får en såkaldt "bombe" placeret hos sig i udfordringen, hvilket betyder, at hun i hvert fald IKKE får mulighed for at komme i våbenkammeret og få en fredning. Som en bonus er der også en daggert – og to stemmer – på spil, i dagens våbenkammer.

Netop Lene Beier, som forræderne tydeligvis er bange for, virker presset. Hun ved, hun er vellidt, og at folk lytter til hende, men hun er tynget af ansvaret. Og bedst som hun tror, at hun har regnet den ud denne gang, må hun igen sande, at forræderne leger kispus med dem alle.

'Forræder' Lene Beier
Lene Beier er hårdt presset i denne uges afsnit af TV 2-programmet 'Forræder'
Foto: Blu/TV2

Hvis ikke, der er nogle flere loyale, der træder i karakter og begynder at gå mere systematisk til værks ift. udredningen af, hvem der kan være forræder – Pernille Højmark er kun så småt i gang – bliver det "a walk in the park" for de tre forræder også næste gang at få vippet en loyal ud af spillet.

Kom nu lidt ind i kampen, venner!

Der er et nyt afsnit af Forræder ude på TV 2 Play hver fredag morgen, og programmet bliver også sendt samme aften mellem kl. 20-21 på TV 2.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Læs mere omTV 2TV 2 PlayDansk

Andre TV | Nyheder