
Kenneth Thordal sværger til én sandhed her i livet og elsker at chikanere verden på sin racercykel

Kenneth Thordal er musiker og oversætter, og så har han netop udgivet sin første bog, ’Fnok’. Den handler om en mand, som har mistet sin datter, og selvom handlingen er fiktion, er den stærkt inspireret af Kenneth Thordals egen datters død.
Vi har fanget ham en fredag eftermiddag på hans stamsted, Café Snork på Vesterbro. Her kan man få fadøl, og man må ryge indenfor, og så tager de i øvrigt kun imod kontanter og dankort.
Kenneth Thordal kan godt lide at sidde her efter en cykeltur, klædt i fuld lycra og kliksko, og man kan godt fornemme, at det her er et sted, han kommer ofte, for flere gange i løbet af dette lille interview kommer forskellige venner forbi vores bord og hilser på. Og så bliver vi også afbrudt af en mand, som bare må høre, om Kenneths grå hårpragt mon rent faktisk er naturlig.
Det er den, lyder svaret.
Jeg forstår godt, de spørger, for Kenneth Thordal har afsindig flot hår, men alligevel er det nok det mindst interessante ved ham. Vi har talt med ham om, hvad der optager ham for tiden i denne uges udgave af ‘Status’.
Status
Hvad ser, læser, spiser, lytter og gør du for tiden for at give hverdagene værdi? Og hvad gør du for lidt? Det spørger Heartbeats nogle af tidens mest interessante folk om i ‘Status’.
Hvad er det første du læser hver dag?
– Min email spam-report.
Hvad er din favoritavis?
– Jeg har fået foræret et login til Information, så det er den, jeg læser lige nu.
Hvad holder dig vågen om natten?
– Min kæreste.
Hvad gør du for at finde ro?
– Jeg klæder mig i lycra, sætter mig på en racercykel og kører ud og chikanerer verden.
Hvad er din største last?
– Alkohol. Men det er også min bedste last.
Hvilken film vender du altid tilbage til?
– Ingen film, men TV Avisen 18:30, som jeg streamer, mens jeg laver mad og bliver irriteret over det småborgerlige navlepillende danske perspektiv, der bliver presset ned over stort set alt, og de mange voxpops, hvor man spørger tilfældige mennesker om ting, de som regel ikke aner noget om.
Hvad spiser du når ingen kigger?
– Intet. Der skal være publikum.
Hvad spiser du rigtig tit?
– Mad.
Hvad er din underlige besættelse?
– At slå på ting.
Hvad lytter du til lige nu?
– ROVR og NTS. Internetradiostationer kurateret af levende mennesker, som spiller alt muligt mærkelig musik, jeg ikke kender. Og så lytter jeg meget til Natsværmeren på P2.
Kenneth Thordal
Kenneth Thordal (f. 1965) er musiker, sangskriver, oversætter og nu også forfatter. Han har bl.a. udgivet otte dansksprogede albums, skrevet musik og tekster til et væld af teaterforestillinger og oversat en masse musicaler. Han er aktuel med sin debutroman ‘Fnok’, der med afsæt i egne erfaringer fortæller historien om en mand, der har mistet sin datter. Bor i København.
Hvad streamer du for tiden?
– Ikke noget. Men jeg tror, jeg skal se dokumentaristens Adam Curtis’ nye serie, ’Shifty’.
Hvilken ting gør dit liv lettere?
– Penge.
Hvem inspirerer dig indenfor dit felt?
– Det kan lyde højrøvet, men det er der egentlig ikke nogen der gør. Jeg tror mere, jeg bliver inspireret af glimt. En duft, en smag, nogle ord, jeg hører i forbifarten. Det kan være hvad som helst.
Hvor får man det bedste måltid i København?
– Satang på Åboulevarden. Til prisen er det helt fantastisk. Eller Bulko på Ny Carlsberg Vej, der af og til rammer den så rent, at man næsten tror, man er i Seoul.
Hvor er dit yndlingssted i byen?
– Vesterbro. Jeg flyttede hertil som 18-årig og fik siden tilbudt en stor andelslejlighed til 30.000 kr. Det var for mange penge, så det gad jeg fandme ikke. Siden har jeg boet til leje, og mest på Vesterbro. Det er en landsby, og den er efterhånden meget velfriseret og pæn, men jeg kan bare rigtig godt lide at være her.
Hvad gør du for lidt?
– Jeg hører for lidt musik. Jeg kan ikke bare have det kørende i baggrunden, for jeg lytter til, hvordan det bliver produceret, hvordan de spiller, hvordan instrumenterne lyder og alt det der. Derfor hører jeg heller ikke musik, når jeg går, cykler eller laver andre ting. Når jeg hører musik, så hører jeg musik. Og det gør, at jeg ikke får hørt helt så meget, som jeg egentlig ville.

Hvad er dit motto?
– Der findes kun én sandhed. Og det er, at hvis nogen siger, at der kun findes én sandhed, så skal du skynde dig væk.
Hvor er dit happy place på internettet?
– Jeg har ikke et decideret happy place, men min absolutte yndlingsperson på nettet er for tiden @pissedmagistus, der hærger Instagram, TikTok og YouTube. Han analyserer og kommenterer politiske og kulturelle fænomener så knivskarpt, at jeg hele tiden drømmer om at kunne huske bare halvdelen af hans pointer og argumenter, for det ville gøre mig cirka 500 procent klogere og langt mere velformuleret. Og så er der jo også Nick Caves vidunderlige brevkasse The Red Hand Files, der efterhånden er mere interessant end hans musik.
Hvem ville du ikke kunne modstå at tage en selfie med?
– Min klon. Det ville være virkelig syret at møde sin dobbeltgænger, men efter en fadøl eller to, ville der nok blive taget en stereoselfie.
Hvad brugte du sidst ChatGPT til?
– Jeg tjener en del af mine penge på at oversætte og gendigte sange til musicaler. Derfor prøvede jeg for et års tid siden at smide en sang ind for at se, om den kunne rime. Det kunne den ikke. Oversætterfaget er fucked, men rime, det kan den ikke endnu.
Hvad er din skærmtid?
– 4000 timer om dagen.
Hvad ville du ønske flere kendte til?
– A) min nye roman ’Fnok’ og mit seneste album ‘Stædigt Svævende’ der kom tidligere på året. B) Musikeren, produceren og sangeren Debbie Sings, som hov … sgu da er min datter. C) Dunning-Kruger-effekten.
Hvad er det sidste du gør hver dag?
– Jeg stopper meget, meget store, gule ørepropper i ørerne, tager en natmaske på og siger: ’Godnat, verden. Måske ses vi igen i morgen.’

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:


















