Annonce
Kultur | Nyheder

Så du det? 'The Devil Wears Prada'-castet indtog modeugen i Milano som deres ikoniske karakterer

Af
Rose Maria Behavý
30. september 2025
Meryl Streep og Stanley Tucci ankom, som var de Miranda Priestly og Nigel Kipling, deres legendariske karakterer fra 'The Devil Wears Prada'
Meryl Streep og Stanley Tucci ankom, som var de Miranda Priestly og Nigel Kipling, deres legendariske karakterer fra 'The Devil Wears Prada' / Foto: Claudia Greco / Reuters / Ritzau Scanpix
Annonce

Del artikel

Er det virkelighed eller fiktion?

The Devil Wears… Dolce & Gabbana. I hvert fald hvis man skal tro de billeder, der netop nu cirkulerer fra modeugen i Milano.

Her blev den fjerde væg for alvor brudt, da castet fra modekultfilmen 'The Devil Wears Prada' ankom til Dolce & Gabbanas modeshow. I og for sig er der ikke noget odiøst i at se A-liste skuespillere som Meryl Streep og Stanley Tucci på første række til de mest prestigefulde modeshows. Men de formåede alligevel at få folk til at blinke en ekstra gang, da de ankom, som var de Miranda Priestly og Nigel Kipling, deres legendariske karakterer fra 'The Devil Wears Prada'.

Der er nu nok en mening med galskaben. 'The Devil Wears Prada 2' er netop nu under optagelse, og dermed fungerede denne “optrædelse” som en slags immersiv iscenesættelse – en direkte promovering af den kommende film, som vi får glæde af til maj 2026.

Streep og Tucci var flankeret af Simone Ashley, som også medvirker i filmen. Dermed satte de en tyk streg under marketingstuntet, der – at dømme efter reaktionerne – virkede efter hensigten. Flere redaktører på internationale modemedier rapporterer hvordan de kollektivt var ved at falde ned af deres allokerede pladser, da Streep og co. trådte ind i showsalen som repræsentanter for det fiktive magasin Runway, som dermed fik en plads i den virkelige verden.

På Instagram har der ligeledes floreret flere videoer af Meryl Streep, der møder Anna Wintour – den nu afgåede chefredaktør for amerikansk Vogue – som det rygtes at karakteren Miranda Priestly er baseret på.

Annonce

Én ting er i hvert fald sikkert: Efter at have set Meryl Streep (og naturligvis Stanley Tucci og Simone Ashley) levere en liveoptræden i fuld karakter i den virkelige verden, er vi mere klar end nogensinde før til at genopleve 'The Devil Wears Prada' i en 2026-version.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Annonce

Del artikel

Læs mere omFilmMeryl Streep

Andre Kultur | Nyheder

Annonce