Annonce
Serier | Nyheder

21 år senere: Udgiver otte "nye" afsnit af 'Venner'-spinoff

Af: Emil Hansen
24. november 2025
Matt LeBlancs spinoff blev aldrig den store succes
Matt LeBlancs spinoff blev aldrig den store succes / Foto: Lucy Nicholson / Reuters / Ritzau Scanpix
Annonce

Del artikel

De otte sidste afsnit af tv-serien 'Joey' blev aldrig vist i USA, men nu kan folk endelig få lov til at se dem.

Ingen kan være i tvivl om, at tv-serien 'Venner' var en gigantisk succes.

Helt de samme gloser kan ikke bruges om 'Joey', spinoffserien hvor vi følger karakteren Joey, efter han flytter til Los Angeles.

Serien havde premiere i 2004, men blot to år og to sæsoner senere var det slut.

Indtil nu.

– Øst-eller vestkyst, Joey er stadig, ja, Joey. Vidste du, at de sidste otte episoder af 'Joey' sæson 2 aldrig blev vist i USA? Nu, 21 år senere, kan du se de resterende episoder eksklusivt på 'Friends' YouTube-kanalen, skriver Friends på deres Instagram-side.

Årsagen til at seerne i USA ikke fik de sidste otte episoder med, var ganske enkelt, at serien klarede sig så dårligt, at den blev hevet af programmet, før de nåede at blive sendt.

Men nu får fans af serien i USA altså langt om længe mulighed for at se de afsnit, som resten af verden for længst har set.

Annonce

Faktisk var 'Joey' – som spilles af Matt LeBlanc – slet ikke tv-stationen NBC's førstevalg til en spinoff-serie.

De ville hellere have haft Jennifer Aniston, men hun havde mere lyst til at lave film.

Herefter rettede man blikket mod Courtney Cox og Matthew Perry.

– Vi kunne gode lide ideen om en serie med Monica og Chandler, men mærkeligt nok var alle i sidste ende taknemmelige for at have været med i serien, men ville ikke længere spille de roller, fortalte Kevin S. Bright, producer på 'Venner', i 2018 til Metro.

Annonce

Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify:

Annonce

Del artikel

Andre Serier | Nyheder

Annonce