Annonce
Serier | Nyheder

'Euphoria' sæson tre har endelig fået premieredato

Af: Carina Nørgaard Schou
15. januar 2026
Sydney Sweeney i 'Euphoria' sæson 3
Sydney Sweeney i 'Euphoria' sæson 3 / Foto: HBO Max
Annonce

Del artikel

HBO Max afslører, hvornår den populære serie vender tilbage – og deler ny trailer.

Ventetiden har været lang, men nu er der endelig godt nyt til fans af Euphoria. HBO Max har netop afsløret premieredatoen for seriens tredje sæson og samtidig frigivet en ny trailer, der giver et glimt af de kommende afsnit.

Zendaya i 'Euphoria' sæson 3
Zendaya i 'Euphoria' sæson 3
Foto: HBO Max

Rue (Zendaya) er i gæld til Laurie (Martha Kelly) og forsøger at finde nye og kreative måder at betale den af på.

Annonce

Imens bor Cassie (Sydney Sweeney) i forstæderne sammen med sin forlovede Nate (Jacob Elordi) og lever tilsyneladende af at producere sexet indhold til sociale medier.

Jacob Elordi i 'Euphoria' sæson 3
Jacob Elordi i 'Euphoria' sæson 3
Foto: HBO Max

Kan troen give dem frelse og fri dem fra ondskabens udfordringer?

'Euphoria' er skabt, skrevet og instrueret af Sam Levinson. Det faste ensemble tæller – ud over Zendaya, Jacob Elordi og Sydney Sweeney – også Hunter Schafer, Eric Dane, Alexa Demie og Maude Apatow. Derudover vender gæstestjerner som Colman Domingo og Dominic Fike tilbage.

Sæson tre byder også på en række nye, opsigtsvækkende navne. Blandt de nye gæstestjerner er Sharon Stone, Rosalía, Danielle Deadwyler, Marshawn Lynch og Natasha Lyonne.

Annonce

Tredje sæson af 'Euphoria' består af otte episoder og får premiere mandag den 13. april på HBO Max.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify:

Annonce

Del artikel

Læs mere omHBO Max

Andre Serier | Nyheder

Annonce