Serier | Nyheder

Kom med til visning af ’Natrytterne’, og få historien om en af Sveriges værste sager om sexmisbrug

AfCarina Nørgaard Schou
22. november 2022
visning af Natrytterne
Fra serien 'Natrytterne' / Foto: C More.

Del artikel

Mandag 28. november kl. 20 inviterer Vi Elsker Serier i samarbejde med C More og Mofibo til en helt særlig serievisning i Park Bio på Østerbro i København, hvor du kan komme med bagom den premiereaktuelle serie ’Natrytterne’. Arrangementet er gratis.


Dramathrillerserien Natrytterne er baseret på de rystende seksuelle overgreb, som foregik på et velkendt ridecenter i Sverige i 1990’erne. I serien følger vi fem kvinder med forskellige relationer til ridelæreren, som senere blev dømt. Jonas Karlsson (kendt fra krimiserien Beck) spiller hovedrollen som ridelæreren Tommy, og Hanna Ardéhn spiller Tommys ældste datter.


Til aftenens arrangement ser vi sammen to afsnit af serien Natrytterne, der lige nu kan streames på C More. Inden visningen taler grundlægger af Vi Elsker Serier, Kim Sørensen, med Sophie Jahn, som er datter til den berygtede ridelærer i virkeligheden. Hun er lige nu også aktuel med lydbogen Fars pige på Hestegården, der kan høres eksklusivt som lydbog på Mofibo fra 29. november.

Hvor?
Park Bio, Østerbrogade 79, 2100 København Ø, Parkbio.dk


Hvornår?
Mandag 28. november 2022 kl. 20-21:30


Hvordan?
Det er gratis at deltage i arrangementet, men billetter skal bestilles her: https://parkbio.dk/natrytterne


Det får du:
Alle deltagere i arrangementet får desuden 30 dages gratis adgang til C More samt 45 dages gratis adgang til Mofibo.

Se traileren til Natrytterne


Del artikel

Andre Serier | Nyheder