Podcast | Nyheder

Ugens podcastafsnit af 'Det, vi elsker': Besøg af Claes Bang

Af
Carina Nørgaard Schou
29. februar 2024
det vi elsker podcast claes bang
Foto: Elena Hybel Colding

Del artikel

Siden hovedrollen i Ruben Östlunds 'The Square' har Claes Bangs karriere været en lang optur. Det fortæller han om i ugens podcast, hvor han også taler om sin aktuelle rolle i 'The New Look'.

I denne uges afsnit har Signe og Carina besøg af skuespiller Claes Bang, der lige nu er aktuel i den overdådigt smukke historiske dramaserie The New Look på Apple TV+. Serien handler om fejden mellem Coco Chanel og Christian Dior, der kæmper om at blive den mest indflydelsesrige designer i kølvandet på 2. verdenskrig.

I The New Look spiller Claes Bang den tyske officer, Baron Hans Günther von Dincklage, også kaldet 'Spatz', som indleder et romantisk forhold til designeren Coco Chanel i 1943 og får hende engageret som agent for tyskerne.

Claes Bang fortæller om, hvordan det var at spille en “bad guy”, der faktisk har levet i virkeligheden, og hvordan det var at spille over for en af Frankrigs største skuespillere, Juliette Binoche.

Han fortæller også om, hvordan det er at være en del af en film, som Mesteren og Margarita, der har skabt stor kontrovers i Rusland, fordi den anses for at være Kreml-kritisk, og har medført trusler mod filmens instruktør Michael Lockshin.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Læs mere omApple TV+

Andre Podcast | Nyheder

Mest læste