Podcast | Nyheder

Ugens podcastafsnit af 'Det, vi elsker': Besøg af komiker Heino Hansen

Af
Carina Nørgaard Schou
6. juni 2024
Heino Hansen forræder podcast
Heino Hansen er ugens gæst i podcasten 'Det, vi elsker' / Foto: Cecilie Fuhlendorff

Del artikel

I denne uge har Carina og Signe fået besøg i studiet af den største 'Forræder' i Danmark gennem de seneste mange uger, komiker Heino Hansen.

Knapt en million seere har hver uge de seneste otte uger tjekket ind på det fynske slot, hvor TV 2's gameshow Forræder har udspillet sig. At showet i denne sæson blev ekstra seværdigt, var især komiker Heino Hansens store fortjeneste.

Som en af de originale forrædere kørte han rundt med alt og alle og fik samtidig stemt alle sine medforrædere ud, indtil han i finalen blev fældet af modstanderen med den største intuition af dem alle, Melissa Bentsen.

Derfor har vi inviteret Heino Hansen i podcaststudiet til en snak om hans oplevelser under optagelserne, hvordan han opdagede, at han var så dygtig til at manipulere med de andre deltagere, og hvordan det var at snyde og lyve over for de mennesker, som han samtidig også udviklede venskaber med.

Heino Hansen forræder podcast

Heino Hansen er oprindelig uddannet bager, og derfor falder snakken naturligvis også på, hvordan man går fra bagerfaget til standup-komikken. Og så sætter Carina og Signe Heino på den ultimative test, når de beder ham beskrive og gætte oprindelsen af to kanelsnegle, der adskiller sig drastisk i form og udtryk.

Det viser sig, at dårligt bagværk er den eneste ting, som Heino Hansen ikke synes er sjovt!

Heino Hansen forræder podcast

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Læs mere omDet vi elskerTV 2

Andre Podcast | Nyheder