Serier | Guides

Aktuelle serier på Amazon Prime Video i november

AfFreja Hertz Tefcke
7. november 2019
Foto: The Man in the High Castle sæson 4/Liane Hentscher

Del artikel

Amazon Prime VideoTom Clancy's Jack Ryan The Man in the High Castle.

Tom Clancy’s Jack Ryan (sæson 2)


1. november

Jeg er næsten besat af serien om Jack Ryan (spillet af John Krasinski), der følger CIA-agenten rundt i verden for at finde mistænkelige mennesker og ting, og jeg glæder mig til at gå i gang med sæson 2!

I sæson 2 tager Jack Ryan til Sydamerika for at efterforske en mistænkelig forsendelse af ulovlige våben i den venezuelanske jungle. Da Jacks efterforskning truer med at afsløre en vidtrækkende sammensværgelse, iværksætter Venezuelas præsident et modangreb, der rammer Jack og fører ham og hans kolleger på en global mission i USA, Storbritannien, Rusland og Venezuela for at trævle præsidentens uærlige komplot op og bringe stabilitet til et land på randen af ​​kaos.

Andre skuespillere på rollelisten er blandt andet Wendell Pierce (The Wire), Noomi Rapace (Prometheus) og Michael Kelly (House of Cards).

LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af Tom Clancy's Jack Ryan sæson 1

The Man in the High Castle (sæson 4)


15. november

Den fjerde og sidste sæson af The Man in the High Castle får premiere på Amazon Prime Video i november.

Den sidste sæson af serien er præget af krig og revolution, da modstandsbevægelsen hurtigt udvikler sig til en oprørsbevægelse drevet af Juliana Crain (Alexa Davalos), der vil bekæmpe nazismens- og imperialismens kræfter.

I takt med at imperier vakler, finder chefinspektør Takeshi Kido (Joel De La Fuente) sig splittet mellem sin pligt over for sit land og sin familie.

I mellemtiden vil Reichsmarschall John Smith (Rufus Sewell) blive draget mod portalen, som nazisterne har opbygget til et andet univers, og den fristende mulighed for at træde gennem porten til et ukendt sted.

Rollelisten består desuden af Brennan Brown (Focus), Frances Turner (The Gifted), Clé Bennent (Homeland) og danske David Sakurai (Iron Fist).

LÆS OGSÅ: Top 5 oversete uhyggelige serier

Del artikel

Læs mere omAmazon Prime Video

Andre Serier | Guides