Serier | Guides

5 seriemødre, der sparker røv

Af
Signe Bjørg Granberg
20. marts 2023
seriemødre
Maggie Smith som Violet Crawley i 'Downton Abbey' / Cl**ny** / AP / Ritzau Scanpix

Del artikel

Det vrimler med fantastiske forældre i tidens serier, men nogle seriemødre overstråler alligevel alle andre. Vi har fundet 5 af de bedste her.

1. Loralei Gilmore – Gilmore Girls

https://imgix.vielskerserier.dk/2023-03-20/027_gilmoregirls_101_win_00072r.jpg
Lauren Graham som Lorelai Gilmore og Alexis Bledel som Rory i 'Gilmore Girls'
Foto: Netflix

Loralei Gilmore (Lauren Graham) blev mor til Rory (Alexis Bledel) som 16-årig, så hun er næsten mere som en ældre søster for sin datter end en mor. I hvert fald tager hun ikke altid de mest modne beslutninger eller giver de klogeste råd, hvilket skaber mange bøvlede situationer for mor-datter-duoen undervejs. Alligevel kan man ikke undgå at holde af hende og hendes humor, og hun er uden tvivl en af de sjoveste serie-mødre gennem tiden.

Gilmore Girls sæson 1-7 kan ses på Netflix.

2. Rainbow ”Bow” Johnson – Black-ish

seriemødre
Tracee Ellis Ross som Rainbow ”Bow” Johnson i 'Black-ish'
Foto: Disney+

Tracee Ellis Ross spiller på fornemste vis Rainbow ”Bow” Johnson i Black-ish; en fandenivoldsk mor til intet mindre end fem børn, der formår at holde mange bolde i luften på hjemmefronten samtidig med, at hun er læge. Forholdet til husbonden ”Dre” er ikke just lutter lagkage, men til gengæld har Bow altid sine børns ryg og er den type kvinde – og mor – man gerne vil have i sit ringhjørne.

Black-ish sæson 1-8 kan ses på Disney+.

3. Gemma Teller Morrow – Sons of Anarchy

seriemødre
Katey Sagal som Gemma Teller Morrow I 'Sons of Anarchy'
Mary Evans / Af Archive / Ritzau Scanpix

Gemma Teller Morrow (Katey Sagal) fra Sons of Anarchy er den ultimative serie-matriark. Hun er kendt som dronningen af Charming (den fiktive by i serien), og selvom hun på papiret kun er mor til Jax, kalder alle de andre unge bikere hende også for mor og betragter hende som en sådan. Gemma prioriterer Sons of Anarchy over alt andet og arbejder benhårdt for at sikre klubbens fremtid – koste hvad det vil!

Sons of Anarchy sæson 1-7 kan ses på Disney+.

4. Sam Fox – Better Things

https://imgix.vielskerserier.dk/2023-03-20/better-things-c-2016-fox-and-its-related-entities.-all-rights-reserved.-3-large.jpg
Pamela Adlon som Sam Fox i 'Better Things'
Foto: James Minchin / FX /HBO Max

Sam Fox (Pamela Adlon) er en hårdtarbejdende skuespillerinde og alenemor til tre viljestærke piger i komedieserien, Better Things. Sam er cool, sjov og jordnær, og hun behandler sine piger som ligesindede og taler ikke ned til dem. Better Things er mere eller mindre baseret på Adlons eget liv, og det er en serie, der hylder kvinder i alle alder, anført på bedste vis af Adlon i hovedrollen.

Better Things sæson 1-5 kan ses på Disney+ og HBO Max.

5. Violet Crawley – Downton Abbey

seriemødre
Maggie Smith som Violet Crawley i 'Downton Abbey'
Nick Briggs / AP / Ritzau Scanpix

(Far)mor Violet Crawley (Maggie Smith) er ubetinget noget af det bedste ved den i forvejen glimrende britiske dramaserie, Downton Abbey. Med sin skarpe tunge og stålfaste holdning til stort og småt, tøver Violet aldrig med at sige sin mening eller blande sig i sine børns og børnebørns liv. Hun er af den gamle skole, men overrasker alligevel ofte positivt med sit syn på tingene – og hun har altid familiens bedste for øje.

Downton Abbey sæson 1-6 kan ses på Netflix, HBO Max, SkyShowtime, Prime Video og C More.

Del artikel