
Seriebekendelser: Det er aldrig for sent at starte på en serieklassiker

Personligt har ”kostumedramaer” aldrig rigtigt været min kop te. Hverken i film- eller serieform. Jane Austen-filmatiseringer, Bridgerton, Marie Antoinette m.fl. har sjældent fået mit sind i kog. Men så har der alligevel været undtagelser – Matador og The Crown for eksempel– som jeg har set (og nydt!) ud fra den præmis, at det var historiens vingesus og de interessante karakterskildringer, der drev værket.
Det var netop med Matador in mente, at jeg bestemte mig for at give Downton Abbey en chance her syv år efter, serien takkede af. Og jeg skal da love for, at det var en eklatant fejl fra min side at have ventet så længe med at komme i gang. For selvfølgelig er Downton Abbey fantastisk!

Upstairs og downstairs
Serien, der er skabt af Julian Fellowes, består af seks sæsoner (52 episoder) og foregår i begyndelsen af 1900-tallet, hvor vi følger overklassefamilien Crawley og deres tjenestefolk på det fiktive gods, Downton Abbey, i England. Hele ’upstairs/downstairs’-konceptet i sig selv lyder måske kedeligt for nogle (og også delvist for mig), men fordi serien tager udgangspunkt i personlige historier og spændende karakterer, som vi – på tværs af de sociale klasser – kan spejle os i, er den stadig vedkommende den dag i dag.
At der så er smidt diverse historiske såvel som dramatiske elementer i puljen i form af krig, ulykkelige dødsfald, børn, der bliver født uden for ægteskabet, kærlighedsforviklinger og anklager om mord, gør kun serien endnu mere seværdig.
Persongalleriet er fantastisk, og det skorter ikke på dygtige engelske skuespillere i de bærende roller, bl.a. Michelle Dockery, Joanne Froggatt, Hugh Bonneville, Jim Carter, Penelope Wilton, Matthew Goode, Lily James og kronen på værket, Dame Maggie Smith, der på fantastisk vis stjæler stort set alle scener, hun medvirker i.

Seriebekendelser: Var der nogen, der sagde guilty pleasures?
Gjort af et særligt stof
Downton Abbey kørte på BBC mellem 2010-2015 og formåede at samle en enorm seerskare verden over allerede dengang. Og den figurerer stadig på diverse lister over alletiders bedste serier.
Og er det ikke oftest sådan med serier, der brød igennem og fandt et massivt publikum, før streamingtjenester reelt var en ting, at de er gjort af et specielt stof og har formået at ramme en nerve på tværs af generationer?
Med det væld af nye serier, der hele tiden kæmper om vores opmærksomhed, kræver det en ekstra indsats at gå tilbage i streamingkataloget og tilvælge en ældre serie (med et utal sæsoner), som man IKKE har set før. Men der er immervæk grobund for at gøre netop det – for man bliver utvivlsomt en stor serieoplevelse rigere. Så er du en af dem, der heller ikke har turdet kaste dig over Downton Abbey, er anbefalingen hermed givet videre.
