Serier | Guides

Nye film og serier på C More i april 2023

Af
Amanda Lee Edelstein
31. marts 2023
Nye film og serier på C More i April 2023
Foto: C More

Del artikel

C More giver rig mulighed for, at du kan se en god film i påsken, uanset om du er til thrillers, krimi eller komedie, eller du leder efter en børnefilm, som hele familien kan være fælles om.

Se blot det store udvalg, som bliver tilgængeligt på C More i april 2023, på listen over nye film og serier herunder. Af nye serier kan der bl.a. nævnes to svenske produktioner, som kan streames eksklusivt hos C More.

Er du mere i humør til en god dokumentar, kan du se den britiske Elizabeth: A Portrait in Part(s), som er en dokumentar om nyligt afdøde dronning Elizabeth II. Hen mod slutningen af april kan du streame den korte dokumentarserie om Kardashian-familien for at få et indblik i, hvordan de har opbygget deres imperium.

Sølykken, sæson 4

Nye film og serier på C More i April 2023
Foto: C More

Premiere: 01.04.2023
Sprog: Svensk
Genre: Komedie

Hvis du gerne vil starte april måned med et smil på læben, kan du med fordel streame Sølykken, også kaldet Sjölyckan. Sølykken er nemlig en svensk komedieserie, som så fint skildrer alle de problemener, pinligheder og glæder, der kan opstå, når man samler flere generationer af familien under ét tag.

I serien følger vi Kling-familien, som over sommeren samles på deres helt eget fristed. I forrige sæson var der meget drama over, at familiens patriark, Berndt, havde giftet sig med Söderberg. Men Berndt har flere esser i ærmet i fjerde sæson. Og det kan kun skabe endnu flere dilemmaer for familien.

På rollelisten finder du bl.a. Hans Mosesson, Henrik Schyffert, Gustaf Hammarsten, Marianne Mörck, Polly Albinsson m.fl. Serien er skabt af Niclas Carlsson, Jacob Seth Fransson og Björn Öberg.

Mord i skærgården, sæson 9

Film og serier på C More april 2023
Alexandra Rapaport som Nora og Nicolai Cleve Broch som Alexander i 'Mord i Skærgården' på C More.
Foto: C More

Premiere: 03.04.2023
Sprog: Svensk
Genre: Krimi, drama og romantik

Endnu en god svensk serie er at finde på listen over nye film og serier på C More i april 2023. For niende sæson af Mord i skærgården kan streames eksklusivt på C More fra 3. april. Vi vil anbefale dig at sætte tid af til denne serie, hvis du er vild med fængende krimiserier. Du kan nemlig forvente spændende mordmysterier blandet med smukke omgivelser, når du streamer Mord i skærgården.

Alexandra Rapaport (Gåsmamman) er tilbage i rollen som Nora. I denne sæson oplever Nora, at hun og Alexander (Nicolai Cleve Broch) bliver stalket af en mand. Det leder til ubehagelige oplevelser for dem begge. Samtidig stopper området ikke med at overraske. En skoleklasse finder nemlig to skeletter i en kælder, og Nora krydser veje med en ung kvinde, som muligvis er flygtet fra menneskesmuglere.

Serien Mord i skærgården er baseret på bøgerne skrevet af Viveca Sten.

The Wolf and the Lion

Premiere: 13.04.2023
Sprog: Engelsk
Genre: Familie, eventyr og drama

Mangler du inspiration til en film, som hele familien kan se sammen i påskedagene? Så behøver du ikke at lede længere. I kan nemlig få en hyggelig eftermiddag eller aften i selskab med Alma og hendes firbenede venner i filmen The Wolf and the Lion fra 2021.

I filmen følger vi den unge kvinde Alma, som flytter tilbage til den canadiske vildmark, efter hendes bedstefars død. Det er både sørgmodigt og dejligt at være tilbage i området for Alma. Hun opdager hurtigt, at hendes bedstefar har skabt et bånd med en ulv. Hunulven efterlader en dag sin unge hos Alma, og vender ikke tilbage, så hun beslutter sig for at tage sig af den.

Men det er nu ikke kun en ulv, Alma ender med at skulle holde styr på. For da et fly styrter ned i nærheden med en løveunge ombord, får ulven en ny ven. De to pelsede venner bliver uadskillelige. Nu er det Almas opgave at sørge for, at dem, der vil de to dyr ondt og profitere på dem, ikke får deres vilje.

Flere nye film og serier på C More i april 2023

Thou Shall Not Kill, sæson 4, premiere 01.04.2023
Blinded by the Light, premiere 01.04.2023
Stand By Me, premiere 01.04.2023
Charlie’s Angels, premiere 01.04.2023
Charlie’s Angels: Full Throttle, premiere 01.04.2023
Black Hawk Down, premiere 01.04.2023
Big Fish, premiere 01.04.2023
Anger Management, premiere 01.04.2023
The Green Hornet, premiere 01.04.2023
Bad Teacher, premiere 01.04.2023
Friends with Benefits, premiere 01.04.2023
Dr. Strangelove, premiere 03.04.2023
The Bone Collector, premiere 03.04.2023
Taxi Driver, premiere 03.04.2023
Snatch, premiere 04.04.2023

Del artikel

Læs mere omC More