Serier | Guides

4 animationsserier der er bedre end Rick and Morty

AfBrian Mogensen
17. august 2020
Foto: BoJack Horseman/Netflix

Del artikel

Dan Harmons (Community, Harmontown) serie om videnskabsmanden Rick og barnebarnet Mortys eventyr i tid og rum har taget verden med storm. Og det er der helt sikkert en grund til. Der er dog andet derude, der i min optik er bedre.


'BoJack Horseman'
Foto: Netflix

Her er fire bud på komedieserier, der er endnu bedre end Rick and Morty.

Futurama – Viaplay


Rick and Morty

Da Futurama gik i luften i 1999, trak den tæppet væk under de fleste. Historierne om Space Express-holdet og deres eventyr rundt omkring i rummet blev bedre og bedre.

Futurama er utroligt velskrevet og har en af serieverdenens største overraskelser i fjerde sæson, da de trækker historien helt tilbage til allerførste afsnit. Det er tydeligt, at Matt Groening (The Simpsons, Disenchantment) har været inde over, både i humor og tegnestil, men i modsætning til forgængeren, The Simpsons, fik Futurama aldrig tid nok til at blive træt.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: De gode afsnit er i overtal i Rick and Morty sæson 4

Der er fjol og rumsteren for alle pengene, og selvom den blev lidt Bender-fokuseret i de senere sæsoner, skabte de mange muligheder mange fremragende eventyr. Det resulterede i en velskrevet og afholdt serie, der formåede at være morsom og nyskabende i alle syv sæsoner.

Serien blev endda så populær, at den vendte tilbage fra de døde fem år efter at være blevet stoppet på Fox. Og både skaber Matt Groening og David X. Cohen har sagt, at de godt kunne fortsætte længe endnu.

Men afslutningen i allersidste afsnit er perfekt, så hvis ikke der kommer mere, er det også helt ok.

Archer – Netflix


Serien rammer en perfekt balance og formår at være tilpas sjofel og upassende, uden det bliver for klogt eller for dumt. Den har nogle af de bedste dialoger, jeg nogensinde har oplevet i en tv-serie.

LÆS OGSÅ: 6 serier du kan se frem til på Disney+

Rollebesætningen rangerer fra det effektivt stereotype til det vidunderligt kaotiske: Lana Kane, Archers modstykke, der på mange måder er ham overlegen, Pam Poovey, bondepigen fra Wisconsin, der går i Fight Club og kører race mod Yakuzaen. Videnskabsmanden Krieger har altid gang i noget vanvittigt etisk og moralsk uforsvarligt. Og min personlige favorit, Carol/Cheryl/Cherlene etc. Tunt, som gang på gang får mig til at tude af grin.

I løbet af de ti sæsoner, serien er oppe på, går Archer gennem nogle skift, der giver fremragende muligheder for at udvikle serien, uden at det ødelægger præmissen. Som i de senere sæsoner, der bliver hyldester til bl.a. 80’er-action, Film Noir og den seneste sæson, der er placeret i Sci-fi-verdenen med stærke bånd til filmene Alien og Rumrejse År 2001.

South Park – Netflix


South ParkTeam AmericaThe Book of MormonThe Simpsons

Men omkring sæson 14 fandt de tempoet igen med introduktionen af Coon and Friends. Det gav en ny energi, som de har formået at holde kørende med superskarp satire, der drager stor nytte af seriens uhyggeligt korte produktionstid. Dermed kan de være konkurrencedygtige med fx Saturday Night Live, bare i South Parks noget mere hardcore version.

Som så mange andre serier, der har eksisteret i 23 sæsoner, er der op- og nedture, men generelt set er South Park både god og relevant, og serien er stadig den vigtigste spiller på markedet, når det handler om at nedbryde grænser.

Bojack Horseman - Netflix


BoJack HorsemanFamily GuyBob’s Burgers

Men BoJack Horseman kan noget, som alle de andre ikke har formået.

Serien er sjov, og der er mange gode grin. Men BoJack Horseman er også bragende tragisk og nærmest ulideligt hård, for den portrætterer en ensomhed, der synes som det vildeste first world-problem i en verden som Hollywood, der er den uopnåelige drøm for mange.

Selvom han er en hest, er Bojack uhyggelig kompliceret og vanvittigt selvdestruktiv. Han efterlader et spor af ødelæggelse ved de mennesker, han omgiver sig med, i jagten på bekræftelse af, at han er et godt menneske… en god hest! Og samtidig er han pinligt bevidst om, at de destruktive tendenser er noget, han har magt over og kan gøre noget ved.

Men BoJack vælger at lade modgangen være endnu en undskyldning og endnu en sten i vejen lige lukt i helvede, som han har affundet sig med bliver hans uundgåelige skæbne. Og det valg er grundlaget for en serie med dybde og relevans, og som aldrig falder i forudsigelighedens fælde.

LÆS OGSÅ: Og de nominerede til Emmy Awards 2020 er …

Samtidig giver brugen af antropomorfiserede dyr nogle sjove situationer og meget uventede overraskelser.

Alt sammen i en serie, der handler om en hest.

Rick and Morty er ikke dårlig. Snarere tværtimod er serien fremragende. Så tænk bare på, hvor fabelagtige de andre her er?

Del artikel

Læs mere omNetflixViaplay

Andre Serier | Guides