5 grunde til at vi savner Rejseholdet

Rejseholdet er for 00’erne, hvad Matador er for 70’erne: Danmarks mest betydningsfulde serie. Den kridtede banen op for de fremtidige krimi- og politiserier, og den samlede gerne rigtig mange danskere foran fjernsynet. Særligt i tredje sæson, hvor i omegnen af 2.000.000 seere så med hver søndag.

Første afsnit blev sendt på DR søndag den 1. oktober 2000, og det oprindelige sidste afsnit fik premiere søndag 1. april 2002. Efter serien vandt en Emmy for bedste udenlandske dramaserie, skød holdet to afsnit mere. De afsnit blev sendt den 25. december 2003 og 1. januar 2004.

Det er altså længe siden, vi stiftede bekendtskab med Ingrid, Fischer, IP, La Cour og Gaby, men vi savner stadig politiserien med Jacob Groths ikoniske titelmelodi.

Her kommer fem bud på, hvorfor Rejseholdet virkelig var så betydningsfuld en serie.

1. Den første danske krimiserie der rigtigt fungerer

Danmark har en lang tradition for at producere krimiserier, og særligt politiserier har fundet vej til vores fjernsyn. Før premieren på Rejseholdet har vi således allerede stiftet bekendtskab med en række krimiserier, såsom Ka’ De li’ Østers? (1967), Smuglerne (1970), Anthonsen (1984), Een gang strømer… (1987) og Strisser på Samsø (1997).

Alle var de mere eller mindre vellykkede hyggekrimiserier, så da Rejseholdet får premiere i 2000, får vi seere serveret krimi på et uhyggeligt niveau, vi slet ikke er vant til, og som vi savner at blive overrasket af igen (okay, første sæson af Den som dræber – Fanget af mørket tog også krimigenren til nye højder). Der bliver ikke lagt fingre imellem, når forbrydelserne visualiseres eller italesættes, eller når forbryderne afhøres eller tales om. Vi lærer dermed alle at tales politiets sprog, og dette greb gør, at vi alle tager afsnittenes plot dødseriøst.

Seriøst tager vi også jagten på gerningsmanden, for Rejseholdets whodunnit-del fungerer i hvert eneste afsnit. Som seer gætter du med sammen med Ingrid, Fischer, IP, La Cour og Gaby indtil sidste afhøring, og når du ser krimiserier produceret efter denne, vil du opdage, at Rejseholdet lagde kimen an til den form for seriøsitet og uhygge, for eksempel i krimiserien Forbrydelsen.

2. Serien foregår i hele Danmark

Hillerød, Horsens, Nakskov, Nødebo, Roskilde, Esbjerg, Udby, Troense, Næstved, Silkeborg, Kulhuse, Odense, Hellebæk, Køge, Kalundborg, Åbenrå, Nyborg, Århus, Fredensborg, Fredericia, Ringsted, Vordingborg, Allinge, Slagelse, Sorø og Skørping – der er ikke den landsdel, Johnny ikke har kørt Rejseholdets rullende arbejdsplads til i løbet af serien. Rejseholdet kommer vidt omkring, og serien foregår derfor ikke blot i hovedstadsområdet, som de fleste danske serier ellers har for vane.

Den geografiske spredning gør, at flere seere kan relatere til de steder, hvor rejseholdet opklarer mord- og drabssager. Måske har seeren endda selv været der og hørt om den forbrydelse, der er begået lige der.

For Rejseholdet er baseret på virkelige hændelser, så mange gange kan seerne, især den ældre del af dem, nikke genkendende til de forbrydelser, der er tale om. Ved at bruge de virkelige byer og forbrydelser skaber Rejseholdet en samhørighed mellem historien og seeren, som vi ikke har set siden.

3. Veletablerede karakterer vi kan spejle os i

Genkendeligheden stopper ikke ved byerne og forbrydelserne, også karaktererne vækker genkendelse hos seerne. I modsætning til en del andre krimiserier har Rejseholdet en hel håndfuld hovedkarakterer, som vi lærer rigtig godt at kende, i stedet for kun en enkelt eller to.

Sideløbende med krimifortællingen kører en form for privat spor, hvor vi skiftevis får et indblik i Ingrids, Fischers, IP’s, La Cours og Gabys, ja, sågar også Ulfs, privatliv. Serien bliver et glimrende bevis på, hvordan man på bedste vis får etableret karaktererne, så seerne har mulighed for at genkende sig selv i en eller flere af dem, og ikke mindst så karaktererne ikke samtidigt mister gennemslagskraften i deres professionelle virke, men i stedet får mere troværdighed.

Ingrid er et glimrende eksempel på sådan en karakter. Hun er Rejseholdets skarpe leder, som de fleste lokale politimænd slår sig på, og hun er stædig og respekteret af sine fire nærmeste kolleger. Ingrids private spor giver hende lag, der selvom hun her viser mere sårbarhed, kun understøtter den professionelle Ingrid Dahl og gør hende til et helt menneske. For eksempel oplever vi hende være usikker, ked af det og føle sig utilstrækkelig som mor. Den mere kolde og maskuline side af hende har med garanti lagt muse til kvindelige karakterer som Sarah Lund. MEN! Lad os få flere hele mennesker ind i krimiserierne igen, tak!

4. Stjerner på listen

Nå, ja. Og så savner vi, dengang Mads Mikkelsen spillede med i en dansk tv-serie.

Og vi savner at være vidne til dygtige skuespillere i hovedrollerne; Charlotte Fich, Mads Mikkelsen, Waage Sandø, Lars Brygmann og Trine Pallesen. Ligesom de gennemgående biroller også er besat af kyndige personer som Erik Wedersøe, Lars Bom, Lisbet Lundquist, Lykke Sand, Benedikte Hansen og Ghita Nørby.

Selvfølgelig kan vi blive enige om, at ikke alle skuespillere i seriens biroller bidrager med den helt store gave, men det er endda lykkes at få anerkendte kræfter med selv i seriens små roller, fx Henning Jensen, Nicolas Bro, Lars Mikkelsen, Thure Lindhardt, Bent Mejding, Jens Jacob Tychsen og Sarah Boberg.

Mon ikke også, at seriens mange, anerkendte instruktører har en del af æren her? Det går vi ud fra.

5. En dansk "catchphrase"

Denne liste kan kun slutte med en cadeau til Rejseholdet, IP og den, der fandt på hans "catchphrase", ved at spørge:

Hvad savner vi ellers ved Rejseholdet?
Resten …