
Helt nye serier og tilbagevendende favoritter: Det skal du se på Disney+ i 2025

Med Marvels superheltetitler, et væld af Star Wars-serier samt en række solide drama- og komedieserier fra FX og Hulu har Disney+ for længst markeret sig som en af de stærkeste spillere på streamingmarkedet herhjemme.
Og nu er lidt af sløret så blevet løftet for, hvad man kan glæde sig til i 2025 på streamingtjenesten.
Først og fremmest kan vi se frem til 4. sæson af tidens måske allerbedste serie, The Bear, 5. sæson af Only Murders in the Building og 2. sæson af den populære Star Wars-serie, Andor. Sidstnævnte får premiere den 25. april.

Blandt de nye serier, der rammer Disney+ i år, kan nævnes Noah Hawleys sci-fi-basker Alien: Earth, fodboldserien Chad Powers med Glen Powell, dramserien Dying for Sex med Michelle Williams og miniserien Good American Family med Greys Anatomy-stjernen, Ellen Pompeo og Mark Duplass (The Morning Show).

Redaktionen anbefaler: De 15 bedste serier på Disney+
Fra Marvel-universet kan fans glæde sig til de nye serier Daredevil: Born Again og Ironheart, og for det lidt yngre publikum vil den nye sæson af Percy Jackson og Olymperne nok vække glæde.

Anmeldelse: Kan ’Percy Jackson’ blive en ny generations Harry Potter?
Flere af serierne har endnu ikke fået en premieredato, men de kommer alle i løbet af 2025.
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: