’The Pleasure Principle’ er ikke for sarte sjæle: Månedens anbefaling på C More

AfVi Elsker Serier
10. juli 2023
The Pleasure Principle: månedens anbefaling
Foto: C More
https://imgix.vielskerserier.dk/2023-02-15/c-more-logo.png
'The Pleasure Principle' på C More dykker ned i menneskelig dekadence og får dig til at gætte med på en spændende sag, der strækker sig over tre østeuropæiske lande.

Hvis du er til krimier i stil med David Finchers Se7en eller Zodiac, er du kommet til det rigtige sted.

En lemlæstet kvinde bliver fundet ved bredden i Odessa, Ukraine. Hendes hals er skåret over, og hendes højre arm mangler. Retsmedicineren finder ingen tegn på modstand fra offeret, ingen tegn på voldtægt og armen, der er blevet skåret af efter dødsfaldet, er tilsyneladende pist væk.

Få timer senere findes en arm i Polens hovedstad, Warszawa. En anden arm dukker op under et teaterstykke i Prag. Det er tydeligt, at kropsdelene skulle findes, og i takt med at flere dele dukker op, står det klart, at denne morder har en specifik smag. Alle ofrene er mellem 20 og 30 år, meget smukke og deler en vis historik.

Så er scenen ellers sat for, at dette makabre puslespil skal samles af tre meget forskellige efterforskere fra de forskellige lande. Maria Sokolowska fra Polen er ligefrem og meget proaktiv, hvilket har ledt til knaster med interne affærer, hvor hun efterforskes for unødvendig brug af vold. Serhij Franko fra Ukraine lever et noget følelsesmæssigt afskåret liv og bruger gerne andre til at få, hvad han gerne vil have. Til sidst har vi afvigeren i vores trio, Viktor Seifert. En ældre herre, der snart skal på pension og har fået nok af alt den modbydelighed, verden har at byde på.

Holder dig gættende

The Pleasure Principle er det, man kalder et ’slow burn’. Handlingen skrider langsomt, men sikkert frem. Det er en meget metodisk tilgang, som serien adopterer, der spejler sig godt i, hvordan efterforskningen af en sådan sag ville se ud i virkeligheden.

Vi bliver hele tiden introduceret til nye spor, nye vinkler, som politifolkene kan efterforske, og ikke mindst et væld af mistænkte. Det er ofte nogle virkelig ækle typer, men mere om det senere.

Det er ikke alle spor, der fører til morderen, og ikke alle mistænkte er skyldige i mord, men det betyder ikke, at de har rene hænder. Hvad der virker til at være et gennembrud i sagen, viser sig at være alt andet, men giver dog stadig en ny facet til den verden, som serien bygger op. På den måde holder The Pleasure Principle dig gættende, men giver meget mere dybde til den opmærksomme seer.

Gratis adgang til C More

Vi Elsker Serier har lavet en oversigt over vores favoritter hos C More, som du kan se lige her, hvor du også får de to første uger til C More for 0 kr.!

På C More kan du finde et bredt udvalg af krimiserier, og særligt har streamingtjenesten udmærket sig i nordic noir-genren. De dystre, mørke krimiserier står i kø hos C More, og der er lagt i kakkelovnen til en aften helt ude på kanten af sofaen, hvis du da overhovedet kan se igennem det tæppe, som du har trukket over hovedet!

C More byder også få en række spændende og gode film. Se med hos C More allerede fra i dag!

https://imgix.vielskerserier.dk/2023-02-14/c-more_crime_dec22_930x180.jpg

Menneskelig dekadence

Hvis der er noget, som The Pleasure Principle har en nærmest overflod af, er det sex og vold i en meget grafisk forstand. Hvis man har børn i husstanden, kan det derfor være en god idé at se serien, efter de er blevet puttet.

Serien dykker virkelig ned i de værste sider af menneskeligheden. Stofmisbrug, vold, seksuel udnyttelse og korruption flyder frit fra leveren, og den holder ikke meget tilbage. Det er en meget rå verden, som serien fremstiller, og den er ikke for sarte sjæle.

Det er menneskelig dekadence, der kommer under lup, og selv de gode i serien er ikke undtaget en vis grad af forfald. Ingen er uskyldige, og for dem, der er det, er det kun et spørgsmål om tid, før de mister deres uskyld.

Det skal også nævnes, at The Pleasure Principle er blevet udvalgt af det prominente Walter Presents, der kuraterer nogle af de bedste drama og -krimiserier.

Se traileren

Del artikel