Seriebekendelser: Var der nogen, der sagde guilty pleasures?
Vi kender dem vist alle sammen. De der serier, man ser lidt i smug, men nyder så meget, at man er helt flov over at indrømme det. Jeg snakker om guilty pleasures, og jeg bekender hermed 3 af mine.
Sweet Magnolias (2020)
Denne Netflix-serie er lidt som at tage de grimmeste joggingbukser på fra bunken, smide sig på sofaen med en bøtte is og overhælde den med chokoladesovs. Alt for meget. Alt for sød. Og alligevel ret rar – i små mængder!
Sweet Magnolias, der er baseret på Sherryl Woods roman af samme navn, følger de tre veninder Maddie, Helen og Dana Sue, der har kendt hinanden fra barnsben. Nu er de i 30’erne, og de bøvler alle med såvel arbejds- og familieliv i den lille, idylliske sydstatsby, Serenity. De sukkersøde banaliteter står i kø, kønsstereotyperne er til at få øje på, og der sker virkelig ikke særligt meget. Alligevel har jeg spist mig igennem to sæsoner, og jeg skal nok også kaste mig over sæson tre, når den kommer. Med ekstra chokoladesovs!
Sweet Magnolias sæson 1-2 kan ses på Netflix
Love is Blind (2020)
Jeg er, hånden på hjertet, ikke den store reality-type. Men lige præcis Love is Blind har jeg gået op i med liv og sjæl. Sidste sæson samså jeg tilmed med min gode veninde, selvom hun sad i Danmark, og jeg på den anden side af jorden. Blot for at vi sideløbende kunne have en ”live”-dialog om alle forviklingerne.
Konceptet er enkelt: 10 kvinder og 10 mænd skal date hinanden over nogle uger uden nogensinde at se hinanden. Hvis de udvikler følelser for en af de andre, kan de ”fri”. Og hvis den person siger ja, får de hinanden at se. Efterfølgende skal de så date ”ude i virkeligheden” for sidenhen at sige endeligt ja til hinanden ved et storstilet bryllup for rullende kameraer og bevise, om kærlighed er blind. Spoiler alert: Det er den ikke for alle!
Love is Blind sæson 1-3 kan ses på Netflix
Glee (2009)
I og for sig hører Glee nok til på en liste med serier, man ikke er helt så flov over at indrømme, at man har set (og nydt!). Det gør den blandt andet, fordi den var ekstremt banebrydende for sin tid i forhold til repræsentation og diversitet, men også på grund af dens fine karakterudviklinger og voldsomt gode musik.
Når det er sagt, er serien også ekstremt skabet og fjollet på en næsten tegneserieagtig facon, der normalt ikke er min kop te. Jeg vil dog blankt erkende, at den flere gange fik mig til at stortude, danse rundt i stuen og på hjælpeløs vis synge med på tonsvis af ørehængere. Dertil skal man jo heller ikke fornægte, at det immervæk er Ryan Murphy, der står bag – og at castet er fænomenalt.
Glee sæson 1-6 kan ses på Disney+
LÆS OGSÅ: Seriebekendelser: Kan man blive for gammel til en serie?
LÆS OGSÅ: Seriebekendelser: OK, jeg indrømmer! Jeg har aldrig set ’The Sopranos’
LÆS OGSÅ: De 10 bedste HBO-serier nogensinde
