Serier | Nyheder

Alt vi ved om den kommende 'Harry Potter' serie

Af
Daniel Lindekilde Engberg
18. april 2023
Harry Potter HBO serie
Foto: HBO Max

Del artikel

Arvtageren til HBO Max har annonceret en ny 'Harry Potter' serie baseret på de populære bøger. Vi har samlet de vigtigste oplysninger, der er tilgængelige.

Efter fusionen mellem WarnerMedia og Discovery, der blev til Warner Bros. Discovery, bliver en ny streamingtjeneste også lanceret under navnet Max. Det blander indholdet fra HBO Max og Discovery+, og streamingtjeneste Max lanceres i Europa i 2024.

Under pressemeddelelsen annonceret Warner Bros. Discovery også en kommende Harry Potter serie. Nogle tog kærkomment imod nyheden, andre synes måske det var noget mærkeligt. Her er i hvert fald alt vi ved om serien på nuværende tidspunkt.

Se annonceringen

Det er tydeligt at filmene med Daniel Radcliffe, Emma Watson og Rubert Grint stadig ligger i Warner Bros Discoverys sind, da de til annonceringen valgte at gøre brug af filmenes kendingsmelodi komponeret af John Williams. Det er på sin vis også på sin plads i forhold til hvad serien vil omhandle.

Hvad skal den handle om?

Det var nok det første spørgsmål, og svaret er simpelt. Det er serieadaption af de syv bøger skrevet af J.K. Rowling. Intet mere, intet mindre. Casey Bloys står for alt originalt indhold på den nye streamingtjeneste Max, som han også gjorde for HBO Max. Han forklarede at denne nye serie "Vil dykke dypt ned i hver af de ikoniske bøger, som fans stadig nyder efter alle disse år".

Bloys forklarede også at serien ville vare 10 år, hvilket formodentlig vil betyde 10 sæsoner, hvis der kommer én sæson om året. Han lover i hvert fald en adaption der er en adaption der er tro mod bøgerne. Når man laver en bog om til en film, så skal der som regel af nødvendighed skæres noget fra, og omrokkeres en del. Det er ikke tilfældet i samme grad i serieform. Folk der har fundet filmene mangelfulde i forhold til bøgerne kan måske se sig tilfredse når serien udkommer.

Hvornår udkommer serien?

Der blev ikke offentliggjort nogen premieredato, måned eller år til serien, så man skal væbne sig med tålmodighed. Der vil formentlig gå nogle år med spredte nyheder om hvem der skal være med, hvem der skal instruere, skrive og hvornår de begynder at optage før vi har en endelig premieredato.

Er J.K. Rowling involveret?

Det korte svar: Ja. J.K Rowling har stor kreativ kontrol over hvordan hendes værker bruges, og det var nødvendigt at få hende til at sige god for serien, inden den kunne produceres. Forfatteren vil yderligere agere som executive producer på serien.

Rowling udtalte i forbindelse med offentliggørelen følgende "Max' forpligtelse til at bevare integriteten i mine bøger er vigtig for mig, og jeg ser frem til at være en del af denne nye adaption, der vil tillade en grad af dybde og detaljer som kun kan opnås med det lange serieformat."

Hvad vil serien koste?

Serier er blevet en dyr affære for studierne, og det gør sig i særdeleshed gældende for de store serier, hvor bare det at anskaffe sig rettighederne til at producere serien koster en god sjat. Med et navn som Harry Potter kan man derfor forvente at det ikke bliver billigt for Warner Bros. Discovery. Casey Bloys kom ikke med et konkret tal, men udtalte følgende da han blev spurgt ind til det.

"Vi laver serier på denne skala med House of the Dragon, Game of Thrones. Jeg forestiller mig, at det bliver i den skala eller større. Det korte svar er hvad end det kræver at lave en serie i høj kvalitet". House of the Dragon havde til sin første sæson et samlet budget på 200 millioner dollars, så vi kan forvente en dyr serie.

Det kan tage form på mange måder, og vi ved endnu ikke hvilken skare af skuespillere de søger til serien. Hvis det er store nok navne, så kan en god portion af budgettet godt gå til dem.

Del artikel

Andre Serier | Nyheder