'The Crown' sæson 5: Premieredatoen er offentliggjort
Sidst vi hørte nyt fra de igangværende optagelser til den længe ventede femte sæson af The Crown var i forbindelse med, at den britiske Dronning Elizabeth sov ind 8. september 2022, 96 år gammel.
På det tidspunkt meldte filmholdet ud, at de stoppede alle optagelser i en perioden af respekt for monarken. Men nu har de altså genoptaget de afsluttende aktiviteter og har meldt premieredatoen ud.
Den nye sæson af The Crown får således premiere 9. november.
Den nye sæson starter, hvor den sidste sluttede - i 1990'erne, hvor Prins Charles' og Prinsesse Dianas ægteskab falder mere og mere fra hinanden. Vi glæder os især til at se et helt nyt cast i rollerne som kongefamilien - heriblandt Imelda Staunton som Dronning Elizabeth, Dominic West som Prins Charles og Elizabeth Debicki som Prinsesse Diana.
I videoen herunder kan man se skuespilleren Imelda Staunton, der sender en hilsen til seriens fans fra de royale filmgemakker.
The Crown sæson 5 får premiere 9. november på Netflix.
LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på Netflix i september 2022
LÆS OGSÅ: De 10 bedste HBO-serier nogensinde
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Drømmeren’ er en ambitiøs og flot serie om Karen Blixen