
Den nordsjællandske overklasse bliver sat under lup i ny krimiserie

Da den unge filippinske au pair Ruby (Donna Levkovski) forsvinder i et velhaverkvarter i Nordsjælland, er Cecilie (Marie Bach Hansen) overbevist om, at der er sket en forbrydelse.

Cecilie er nabo til den familie, som Ruby er ansat hos, og sammen med sin egen au pair, Angel (Excel Busano), prøver hun at komme til bunds i, hvad der er sket.
Mistanken om en forbrydelse vokser, men sagen om den forsvundne udlænding er imidlertid underprioriteret hos politiet. Derfor har den nyudklækkede efterforsker Aicha (Sara Fanta) brug for al den hjælp, hun kan få.

Cecilie og Angel står klar til at hjælpe med efterforskningen, og langsomt bliver magtstrukturer og privilegier blotlagt i de pæne hjem.

Men Cecilies dedikation til at finde sandheden bliver sat på prøve, da Rubys forsvinden trækker tråde helt ind i Cecilies egen familie. Hun er tvunget til at konfrontere sine egne blinde vinkler og se sin familie og det miljø, som hun opdrager sine børn i, i et helt nyt lys.

Foruden Marie Bach Hansen, Sara Fanta, Donna Levkovski og Excel Busano medvirker store navne som Danica Curcic, Simon Sears og Lars Ranthe.

Ditte Hansen og Louise Mieritz' nye film 'Sult' får premiere direkte på Netflix
Det er den garvede film- og serieskaber Per Fly ('Bænken', 'Arven', 'Drabet'), der instruerer alle seks episoder af 'Reservatet', og serien er skrevet af Ingeborg Topsøe ('Kød & Blod') med Ina Bruhn og Mads Tafdrup som episodeforfattere. Claudia Saginario producerer for Uma Film.

'Reservatet' har endnu ikke fået en premieredato, men lander i løbet af 2025 på Netflix.

Disse 13 danske serier glæder vi os til i 2025
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: