Serier | Nyheder

Den svenske krimidronning, Camilla Läckberg, er klar med tredje sæson af Viaplay-serien 'Strandhotellet'

Af
Signe Bjørg Granberg
16. maj 2024
'Strandhotellet'
Den populære krimidramaserie 'Strandhotellet' tilbage med en tredje sæson på Viaplay / Foto: Viaplay

Del artikel

Den populære krimidramaserie 'Strandhotellet' vender tilbage på Viaplay allerede i starten af juni, og det bliver med både nye og kendte navne på rollelisten.

Hvis der er et land, der har spyttet mange krimiforfattere ud, er det Sverige. En af de mest populære er Camilla Läckberg, der ikke "kun" skriver bøger, men også står bag krimidramaserien, Strandhotellet.

Tredje sæson af serien foregår i kystbyen Saltsjövik og kredser om en vidtrækkende rivalisering mellem erhvervsfamilierne Gyllenmark og Grip.

Blandt hovedrollerne finder man Samuel Fröler, Jenny Ulving McCabe, Sofia Karemyr, Filip Wolfe Sjunnesson, Marianne Mörck og Victor von Schirach, og i den nye sæson får de selskab af blandt andre Hanna Asp, Nadja Sofi, Astrid Morberg, Milton Noel Malmström, Yussra El Abdouni, Bengt Bauler og Erik Segerstedt.

Camilla Läckberg fortæller, at hun personligt har savnet serien og karaktererne:

– Endelig kan seerne igen dykke ned i Strandhotellets intriger. Jeg har savnet karaktererne og bemærket, at seerne også har gjort det, så det føles dejligt, at ventetiden endelig er forbi, og at tredje sæson kommer allerede i juni på Viaplay. Denne sæson byder på nye ansigter, og som sædvanlig er ingen sikre, og mange mørke hemmeligheder kommer til overfladen.

Tredje sæson af Strandhotellet premiere 9. juni på Viaplay.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Serier | Nyheder

Mest læste