Serier | Nyheder

Her er alle vinderne ved Series Awards 2024

Af
Signe Bjørg Granberg
31. oktober 2024
'Bullshit'
Dramaserien 'Bullshit', der handler om rockerkrigen i 1980'erne, modtog flere priser ved aftenens show / Foto: Alexander Håkansson

Del artikel

Der blev uddelt 11 priser ved årets Series Awards i Aarhus, og blandt vinderne var 'Bullshit', 'De bedste år', 'Orkestret' og 'Familier som vores'.

Komiker Mahamad Habane var her til aften vært ved årets Series Awards i Filmbyen i Aarhus, hvor der blev uddelt 11 prestigefulde priser.

10 priser blev afgjort af juryen, mens den sidste – Aarhus Seriepris – blev afgjort ved en publikumsafstemning. Her havde mere end 16.000 folk afgivet stemmer, og prisen gik til Thomas Vinterbergs anmelderroste dramaserie Familier som Vores.

De andre priser fordelte sig jævnt blandt flere af de øvrige nominerede serier, og topscoreren blev Prime Video-serien Bullshit med Marco Ilsø i hovedrollen.

Her er den samlede liste over vinderne af Series Awards 2024:

  • Bedste miniserie: ‘Bullshit’, Prime Video
  • Bedste komedieserie: ‘De Bedste År’, TV 2
  • Bedste krimiserie: ‘Den som Dræber – Fanget af Mørket sæson 4’, Prime Video
  • Bedste fortløbende serie: ‘Orkestret II’, DR
  • Bedste manuskript: Mikkel Munch-Fals, Søren Felbo, Rasmus Bruun og Jacob Katz Hansen for ’Orkestret II’, DR
  • Bedste instruktion: Milad Alami for ‘Bullshit’, Prime Video
  • Bedste skuespilpræstation: Marco Ilsø i ’Bullshit’, Prime Video
  • Best Nordic Series: ‘Dates in Real Life’, NRK
  • Talentprisen: Clint Ruben i ’Bullshit’, Prime Video
  • Bedste serie: ‘De Bedste År’, TV 2
  • Aarhus Seriepris – Publikumsprisen: ‘Familier som Vores’, TV 2

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Serier | Nyheder