Serier | Nyheder

Her er det danske Netflix-hit 'Reservatet' optaget

AfBenedikte Brix
23. maj 2025
Marie Bach Hansen som Cecile Mike Vinter-Jensen i 'Reservatet'
Marie Bach Hansen som Cecile Mike Vinter-Jensen i 'Reservatet' / Foto: Netflix

Del artikel

Et museum, en rederiforening og svinedyre, specialimporterede møbler udgør rammerne i den danske miniserie 'Reservatet', der høster millioner af visninger på Netflix.

Hele verden kender efterhånden Lars Ranthe, Marie Bach Hansen, Simon Sears og Danica Curcic, efter Per Fly-serien 'Reservatet'.

I hvert fald hitter den danske fortælling om overklassen noget så eftertrykkeligt på Netflix, hvor den har indtaget førstepladsen på streamingtjenestens top-10 over ikke-engelsksprogede serier.

'Reservatet' har på engelsk fået titlen 'Secrets We Keep' og udspiller sig i et rigmandsmiljø omkring Gentofte nord for København, hvor en filippinsk au pair pludselig forsvinder sporløst.

Nu kan Se og Hør løfte sløret for, hvilke lokationer store dele af serien er optaget på.

Den forsvundne au pair, Ruby, bor hos Katarina og Rasmus og teenagesønnen Oscar. Når huset vises udefra, er det museet Ordrupgaard, der er blevet filmet til udendørsscenerne - for eksempel på gårdspladsen, hvor man kan se det enorme hus fyldt med vedbend.

Ordrupgaard museet i Charlottenlund bliver i 'Reservatet' filmet, så man ikke ser skiltene om handicapparkering.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Når seerne er hjemme hos Katarina og Rasmus, er scenerne dog ikke optaget på Ordrupgaard. Her har produktionen i stedet lejet sig ind hos Danmarks Rederiforening på Amaliegade i København.

Dens indvendige udseende er dog blevet spicet op for at afspejle parrets livsstil. Således er stedet til optagelserne blevet indrettet med specialimporterede møbler primært fra italienske designere.

Der er også lånt og lejet mange rekvisitter til hjemmet.

Frode Bilde Rønsholt spiller rollen som Oscar, der bor i rigmandsghettoen. Dørene her sidder formentlig i Danmarks Rederiforenings lokaler
Frode Bilde Rønsholt spiller rollen som Oscar, der bor i rigmandsghettoen. Dørene her sidder formentlig i Danmarks Rederiforenings lokaler
Foto: Tine Harden / Netflix
Lars Ranthe vandrer hjemmevant rundt i rollen som Rasmus.
Lars Ranthe vandrer hjemmevant rundt i rollen som Rasmus.
Foto: Jasper Spanning / Netflix
Sara Fanta Traore besøger familien i rollen som betjent Aicha Petersen.
Sara Fanta Traore besøger familien i rollen som betjent Aicha Petersen.
Foto: Tine Harden / Netflix

I nabohuset - i miniserien - bor Cecilie og Mike, spillet af Marie Bach Hansen og Simon Sears. I virkeligheden er huset dog ikke nabo til Ordrupgaard i Charlottenlund.

Det ligger 12 kilometer nordpå og er kendt som Vedbæklund, som indtil for nylig var Janni og Karsten Rees hjem.

Alle scener hos seriens hovedperson, Cecilie, som er filmet udendørs og i haven, er optaget på Vedbæklund, som blev lejet til formålet i produktionsperioden.

Simon Sears som Mike Vinter-Jensen, Marie Bach Hansen som Cecile Mike Vinter-Jensen og Lukas Zuperka i rollen som Viggo i 'Reservatet'
Simon Sears som Mike Vinter-Jensen, Marie Bach Hansen som Cecile Mike Vinter-Jensen og Lukas Zuperka i rollen som Viggo i 'Reservatet'
Foto: Tine Harden / Netflix
Excel Busano som Angel Reyes og Marie Bach Hansen som Cecile Mike Vinter-Jensen i 'Reservatet'
Excel Busano som Angel Reyes og Marie Bach Hansen som Cecile Vinter-Jensen i 'Reservatet'
Foto: Tine Harden / Netflix
Danica Curcic som Katarina Hoffmann og Lars Ranthe som Rasmus Hoffmann i 'Reservatet'
Danica Curcic som Katarina Hoffmann og Lars Ranthe som Rasmus Hoffmann i 'Reservatet'
Foto: Jasper Spanning / Netflix

Det indvendige af Cecilie og Mikes hjem er bygget i et studie, og alt interiør er lejet eller lånt.

'Reservatet' kan ses på Netflix.

Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Serier | Nyheder