Howdy i høje hæle og haute couture: De prominente ejendomsmæglere er tilbage i 'Selling Sunset' sæson 8
Der er ingen over og ingen ved siden af ejendomsmæglerprogrammet Selling Sunset.
Netflix-showet har skrevet sig ind i reality-tv-historien med uforglemmelige højdepunkter som Christine Quinns åbent hus-arrangement under titlen Burgers and Botox, Chrishell Stauses nasty skilsmisse fra skuespilleren Justin Hartley for rullende kameraer og "social climber"-konflikten mellem Emma og Nicole ved Chelseas ekstravagante 30-års fødselsdag. If you know, you know.
Og nu er hele holdet tilbage i den længe ventede sæson 8, hvor mæglerne igen skal dyste om at sælge de dyreste og mest luksuriøse boliger og score de højeste kommisioner. Den nye sæson af Selling Sunset byder bl.a. på en stand off i Den vilde vesten, hvor en hel westernlandsby er sat til salg.
Og så kommer vi naturligvis ikke udenom al den drama og intriger, der er en fast bestanddel af hverdagen på kontoret hos The Oppenheim Group. Særligt Bre virker ude med riven og har beredt sig til de lange knives nat med sin daggert!
Minicheferne Jason og Brett Oppenheim er som altid med i Selling Sunset, og det øvrige mæglercrew i sæson 8 inkluderer også:
- Chrishell Stause
- Mary Fitzgerald
- Emma Hernan
- Amanza Smith
- Chelsea Lazkani
- Bre Tiesi
- Nicole Young
I den nye sæson skal vi også møde kontorets nyeste medlem, Alanna Gold. Det skal blive spændende at se, hvordan det eksisterende hold tager imod den nye ejendomsmægler i The O Group.
Selling Sunset sæson 8 har premiere på Netflix 6. september.
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: