Annonce
Serier | Nyheder

“Jeg skreg indeni” – sådan fik Maria Cordsen sin rolle i ‘Legenden’

Af
Signe Lindegren Hansen
28. oktober 2025
Maria Cordsen er aktuel i 'Legenden'
Maria Cordsen / Foto: Netflix
Annonce

Del artikel

Da Maria Cordsen ved et tilfælde modtog den forkerte casting-scene, ændrede det alt. Nu spiller hun hovedrollen i Netflix’ nye krimiserie ‘Legenden’ – hendes første hovedrolle nogensinde.

– Da jeg læste scenen med Ashley, tænkte jeg bare, “Fuck, det er en fed rolle”. Altså jeg var totalt forelsket lige med det samme, fortæller Maria Cordsen, da Vi Elsker Serier møder hende til et pressemøde forud for premieren på ‘Legenden’.

Men egentlig var det slet ikke meningen, at hun skulle læse den scene. Maria Cordsen havde oprindeligt fået tilsendt en castingscene til en birolle som en af Ashleys veninder. Ved en fejl blev der dog også vedhæftet en scene med seriens to hovedroller, Ashley og Tea – og den fangede straks hendes opmærksomhed.

Maria Cordsen som Ashley og Clara Dessau som Sara/Tea i 'Legenden'
Maria Cordsen som Ashley og Clara Dessau som Sara/Tea i 'Legenden'
Foto: Netflix

Alligevel fulgte hun planen og gik til casting på veninderollen.

– Jeg fyrede den max af til casting på veninderollen og tænkte “Okay, jeg nailede den!”. Men så ringede de (casterne, red.) dagen efter og spurgte, om jeg ville til casting på Ashley, og så skreg jeg indeni. Jeg havde hele tiden haft lyst til at spørge casteren, om jeg ikke måtte lave et bud på Ashley-rollen, men jeg havde ikke gjort det. Derfor var det ret vildt, da de ringede.

Kort efter stod det klart: Hun havde fået rollen som Ashley – en af de to hovedkarakterer i Netflix’ nye krimiserie ‘Legenden’.

Annonce

Serien følger Ashley i en sprængfarlig verden af kriminalitet, loyalitet og hemmeligheder. For Maria Cordsen markerer den et nyt kapitel i karrieren. Hun har tidligere medvirket i blandt andet ‘Sygeplejeskolen’, ‘Fredløs’ og ‘Den som dræber’, men rollen som Ashley i ‘Legenden’ er hendes første hovedrolle.

‘Legenden’ har premiere 27. oktober på Netflix.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Annonce

Del artikel

Andre Serier | Nyheder

Annonce