Serier | Nyheder

Kevin Costner forlader 'Yellowstone' efter 5. sæson

Af
Daniel Lindekilde Engberg
4. maj 2023
Kevin Costner forlader Yellowstone
Kevin Costner som John Dutton i Yellowstone sæson 5 / Foto: Paramount

Del artikel

Papa John i Dutton familien forlader 'Yellowstone' efter 5. sæson efter flere uenigheder mellem Kevin Costner og Taylor Sheridan bag scenerne.

Fans af serien om Montana rancheren og nu guvernør, bliver formodentlig noget skuffet over denne nyhed, men for dem, der har fulgt med i hvad der foregår bag kamerarene, kommer det næppe som en overraskelse. Måske har du også været forvirret over, at siden du blev færdig med første del af femte sæson tilbage i starten af januar, så har der ikke været nogle nyheder om hvornår de sidste afsnit af sæsonen udkommer.

Nu fortæller flere kilder til Entertainment Tonight at Kevin Costner forlader serien efter femte sæson.

Udvandringen kommer på baggrund af uenigheder mellem Costner og seriens skaber Taylor Sheridan fra alt mellem forpligtelser over varigheden af optagelser til serien, der kom i konflikt med Costners andre projekter til uenigheder over hvilken retningen historien tager.

Ikke filmet endnu

Forvirringen over om Costner overhovedet vender tilbage har sat en stopper for produktionen, og filmingen af resten af femte sæson er derfor ikke engang startet. Hvis han forlader serien, som nok ikke var planen, så vil det også kræve omskrivninger. Dette er yderligere besværliggjort af strejken fra USA forfatterfagforening WGA, der begyndte i går.

Det korte af det lange er, at der vil gå en del tid inden Yellowstone vender tilbage, hvis det overhovedet gør det.

Del artikel

Andre Serier | Nyheder