Serier | Nyheder

Kristen Bells mand havde den mest overraskende reaktion, da han så det virale kys i ‘Nobody Wants This’

Af
Rose Maria Behavý
9. oktober 2024
Nobody Wants This
Foto: Saeed Adyani / Netflix

Del artikel

Han har helt ret i sin observation.

Er du også faldet i svime over niveauet af *cuteness* i Netflix-serien ’Nobody Wants This' med Adam Brody og Kristen Bell i hovedrollerne?

Så er du ikke alene.

Skuespillerne, der er mest kendte for henholdsvis rollen som Seth Cohen i 00’er-teenageserien ’The O.C.’ og som stemmen bag ’Gossip Girl’, har nemlig en unægtelig kemi i serien, der får selv den mest anti-pladderromantiske kyniker til at drømme sig ind i armene på en pjusket rabbiner i midt-30’erne.

Men hvordan er det egentligt at være partner til en af de to hovedrolleindehavere, når kemien på skærmen siver ud af TV’ets plasma som tyk dryppende fløde?

Det har Kristen Bells mand gennem 11 år, Dax Shepard, kommenteret på.

Bell blev nemlig i et interview med eTalk spurgt ind til kemien i serien (fordi den er umulig IKKE at tale om), og her fortalte hun:

”Hvem ved, hvorfor vores kemi på skærmen – altså når man ser det gennem et kameraobjektiv – kommer ud, som den gør. Men selv kan jeg da anerkende, når jeg ser det, at jeg får fornemmelsen af at, ’wow, det her er hot’”

Hun fortsætter med at fortælle, at hendes mand i virkelighedens verden, altså Shepard, også har lagt mærke til kemien. Han havde åbenbart, da de så serien sammen, sagt til Bell: ”Oh my God, jeg vil virkelig gerne have, at du kysser ham.”

Og det er vel en reaktion, som mange kan relatere til. Eneste forskel er bare, at Shepard rent faktisk er gift med Bell … men den kemi, altså.

Kysset i serien, det første seriekæresterne har, er, siden serien fik premiere den 26. september i år, gået viralt.

Nobody Wants This kan ses på Netflix.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Læs mere omNetflix

Andre Serier | Nyheder

Mest læste