Serier | Nyheder

Lars Ranthe spiller Anker Jørgensen i ny dokudrama fra TV 2 - Se de første billeder

Af
Daniel Lindekilde Engberg
7. juli 2023Opdateret 23. januar 2024
Anker Jørgense tv 2 dokudrama
Lars Ranthe som Anker Jørgensen i 'Anker' / Foto: Henrik Petit/TV 2

Del artikel

Lars Ranthe bringer den socialdemokratiske gigant til live i ny dokudrama fra TV 2. Premieredatoen er nu på plads.

Dokudramaet Anker tager udgangspunkt i den folkelige statsminister, Anker Jørgensen, i perioden fra 1972 til 1979. Den starter altså det år, hvor han pludselig blev statsminister, efter at Jens Otto Krag gik af som statsminister i kølvandet på folkeafstemningen om EF.

Serien følger ham resten af årtiet gennem en turbulent politisk periode, der kendetegnes af oliekrise, krig og ændringer i det politiske landskab i form af jordskredsvalget i 1973. På samme tid er der store ændringer undervejs i privaten hos Jørgensens familie, der ligesom resten af samfundet er præget af samfundsmæssige opgør.

En masse research

Der er foregået dybdeborende research forud for produktionen af dokudramaet. Undersøgelser af arkivmateriale, bøger, artikler og Anker Jørgensens personlige dagbog samt en masse interviews med tidligere kollegaer er blevet finkæmmet for at danne et retvisende billede af manden.

"Vi har foretaget grundig research af både skriftlige og mundtlige kilder - fra Ankers politiske kollegaer til hans efterladte. Vi har desuden lavet en omfattende arkivresearch, som bidrager væsentligt til billedet af Anker Jørgensen og af Danmark anno 1970'erne" fortæller redaktionschef ved Pipeline Production, Søren Steen Jespersen, der er en af hovedmændene bag produktionen.

Foruden Lars Ranthe som Anker Jørgensen medvirker blandt andre Maria Rich, Lisbet Dahl, Nanna Koppel, Magnus Juhl Andersen, Ole Lemmeke og Natalie Madueño.

Serien består af tre episoder og får premiere på TV 2 Play lørdag 30. december og på TV 2 søndag 7. januar.

Se de første billeder

Lars Ranthe i 'Anker'
Lars Ranthe som Anker Jørgensen i 'Anker'
Foto: Henrik Petit/TV 2
https://imgix.vielskerserier.dk/2023-07-07/anker-2.jpg
Lars Ranthe som Anker Jørgensen i 'Anker'
Foto: Henrik Petit/TV 2
https://imgix.vielskerserier.dk/2023-07-07/anker-3.jpg
Lars Ranthe som Anker Jørgensen sammen med instruktør Bo Tengberg under optagelserne til dokudramaserien 'Anker'
Foto: Henrik Petit/TV 2

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Serier | Nyheder