Ny koldkrigs actionthriller leverer en spændingsfyldt trailer - Se den her
Den nye serie fra HBO, Spy/Master er sat under den kolde krig, hvor man aldrig ved hvem man kan stolle på. Specielt ikke når man arbejder i en efterretningstjeneste.
Vi følger den fiktive karakter Victor Godeanu (Alec Secăreanu). Han arbejder som rådgiver og agerer som højre hånd for den rumænske diktator, Nicolae Ceausescu. Godeanu er dog meget mere end det. Han arbejder også som dobbeltagent for den russiske efterretningstjeneste KGB. Godeanu ender i store problemer og ser sig nødsaget til at flygte fra Rumænien, men hans eneste chance for at slippe helskindet ud, er ved at hoppe af til USA.
Under en diplomatisk rejse til Tyskland får han hjælp af Stasi-agenten Ingrid (Svenja Jung) og CIA-agenten Frank Jackson (Parker Sawyers). Godeanu ved godt hvilke ramifikationer det vil få for ham, såvel som hans familie, men måske kan alle nå at blive reddet.
Se traileren
Med intenst tempo krydser de forskellige efterretningstjenester klinger i form af skuddueller, overvågning og studehandler. Alt det man gerne vil have i en actionthriller sat under den kolde krig. Spy/Master havde premiere under dette års Berlinale, hvor den blev nomineret til festivalens nye pris, bedste serie.
Spy/Master vil bestå af seks afsnit, hvoraf de to første har premiere på HBO Max d. 19. maj 2023 med ét nyt afsnit hver følgende uge.