Serier | Nyheder

Patrick Schwarzenegger forklarer, hvorfor han ikke skal se de sidste af ‘The White Lotus’ med sin familie

AfThomas Balslev
26. marts 2025
The White Lotus
Foto: Max

Del artikel

De kontroversielle incest-scener i det seneste afsnit er åbenbart kun begyndelsen.

Alle har prøvet at se en film sammen med sine forældre, og så går der pludselig lige lovlig meget nøgenhed i den, og det skaber sådan en irriterende situation.

Det er, hvad det er. I det mindste er man ikke selv den nøgne person på fjernsynet. Men det er Patrick Schwarzenegger, søn af Arnold Schwarzenegger, som lige nu er på alles læber på grund af sin rolle i ‘The White Lotus’.

Patrick Schwarzenegger kommer imidlertid ikke til at se de sidste afsnit af sæsonen sammen med sine kendte forældre. Det siger han i et interview i The Drew Barrymore Show, hvor hans mor Maria Shriver også medvirker.

Stemning blev pludselig rimelig fræk i det seneste afsnit af ‘The White Lotus’, da Schwarzeneggers karakter Saxon fik en spiller af sin lillebror Lochlan, hvilket som bekendt skabte stor debat på dele af internettet.

Nu tyder det dog på, at der er mere af den slags på vej.

I hvert fald siger Schwarzenegger, at han vil forlade rummet fremover.

– Jeg kommer helt sikkert til at tage en toiletpause. De næste afsnit er, ja, de er crazy! siger han i interviewet.

Ifølge Schwarzenegger handler det hele dog ikke kun om at skabe noget larm. Der ligger en dybere mening i de sensationelle scener, som seriens skaber Mike White har tænkt nøje over, fordi de rykker ved hele hans selvforståelse og idé om, hvad det vil sige at være en mand.

– Mike (White red.) gør et fantastisk arbejde med hensyn til min karakter med dén scene, men også i de tidligere sæsoner ved altid at bringe noget ind, som er virkelig sjovt og vildt, og som starter en samtale, men også har meget at gøre med karakterens egen rejse, og hvor han er på vej hen, siger han i et interview med The Hollywood Reporter.

'The White Lotus' kan ses på Max.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Serier | Nyheder