Serier | Nyheder

Premieredatoen afsløret på den danske, stjernebesatte Netflix-serie 'Reservatet'

Af
Signe Bjørg Granberg
19. marts 2025
Reservatet
Lars Ranthe, Marie Bach Hansen, Danica Curcic og Simon Sears i 'Reservatet' / Foto: Tine Harden/Netflix

Del artikel

Se det nye klip fra Per Fly og Ingeborg Topsøes længe ventede danske krimidramaserie, hvor en forbrydelse rusker op i den nordsjællandske overklasse.

Den garvede film- og serieskaber Per Fly ('Bænken', 'Arven', 'Drabet') er tilbage for første gang i mange år som instruktør på en ny tv-serie.

Denne gang dykker han, sammen med seriens skaber Ingeborg Topsøe, ned i en kompliceret forsvindingssag, der udspiller sig i "reservatet" i Nordsjælland blandt Danmarks absolut rigeste mennesker.

Her forsvinder den unge filippinske au pair Ruby (Donna Levkovski), og naboen Cecilie (Marie Bach Hansen) er overbevist om, at der er sket en forbrydelse.

Sammen med sin egen au pair, Angel (Excel Busano), prøver Cecilie at komme til bunds i, hvad der er sket.

Mistanken om en forbrydelse vokser, men sagen om den forsvundne udlænding er imidlertid underprioriteret hos politiet. Derfor har den nyudklækkede efterforsker Aicha (Sara Fanta) brug for al den hjælp, hun kan få.

Cecilie og Angel står klar til at hjælpe med efterforskningen, og langsomt bliver magtstrukturer og privilegier blotlagt i de pæne hjem.

Reservatet. Marie Bach Hansen as Cecile Mike Vinter-Jensen in Reservatet. Cr. Courtesy of Netflix © 2024
Marie Bach Hansen som Cecile Mike Vinter-Jensen i 'Reservatet'
Foto: Courtesy of Netflix

Men Cecilies dedikation til at finde sandheden bliver sat på prøve, da Rubys forsvinden trækker tråde helt ind i Cecilies egen familie. Hun er tvunget til at konfrontere sine egne blinde vinkler og se sin familie og det miljø, som hun opdrager sine børn i, i et helt nyt lys.

Foruden Marie Bach Hansen, Sara Fanta, Donna Levkovski og Excel Busano medvirker store navne som Danica Curcic, Simon Sears og Lars Ranthe.

Reservatet
Danica Curcic som Katarina Hoffmann og Lars Ranthe som Rasmus Hoffmann i 'Reservatet'
Foto: Tine Harden/Netflix

Per Fly instruerer alle seks episoder af 'Reservatet', og serien er skrevet af Ingeborg Topsøe ('Kød & Blod') med Ina Bruhn og Mads Tafdrup som episodeforfattere. Claudia Saginario producerer for Uma Film.

'Reservatet' får premiere den 15. maj på Netflix.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Læs mere omNetflixDanskKrimi

Andre Serier | Nyheder

Mest læste