Serier | Nyheder

Premieredatoen er klar på sidste sæson af 'The Crown' – se teasertraileren her

Af
Signe Bjørg Granberg
9. oktober 2023
'The Crown' sæson 6
Den sjette og sidste sæson af 'The Crown' er lige på trapperne / Foto: Netflix

Del artikel

Netflix' prisvindende dramaserie 'The Crown' nærmer sig sin afslutning, og det er netop blevet afsløret, at den sidste sæson udkommer i to dele senere på året.

Første del af den sidste sæson af Netflix-storserien, The Crown, dækker årene 1995-2005. Her vender Elizabeth Debicki tilbage i rollen som prinsesse Diana med Dominic West ved sin side som prins Charles.

Imelda Staunton fortsætter sin regeringstid som dronning Elizabeth II, og også Jonathan Pryce er tilbage som prins Philip og Lesley Manville som prinsesse Margaret. Salim Daw spiller Mohamed Al Fayed, og Khalid Abdella Dodi Fayed, imens Rufus Kampa og Fflyn Edwards får deres debut som prins William og prins Harry.

https://imgix.vielskerserier.dk/2023-10-09/thecrown_season_6_image4.jpg
Ed McVey i rollen som prins William i den nye og sidste sæson af 'The Crown'
Foto: Keith Bernstein, Netflix

De første fire episoder skildrer det blomstrende forhold mellem prinsesse Diana og Dodi Fayed før den skæbnesvangre køretur i sommeren 1997.

I anden del af sæsonen forsøger Prins William at finde tilbage til livet på Eton efter sin mors død. Samtidig må monarkiet ride på bølgen af den offentlige stemning. Da dronningen når sit guldjubilæum, reflekterer hun over monarkiets fremtid, ægteskabet mellem Charles og Camilla samt begyndelsen på et nyt royalt eventyr med William og Kate.

I denne del er det Ed McVey og Luther Ford, der indtage rollerne som prins William og prins Harry. De får selskab af Meg Bellamy som Kate Middleton.

Del 1 får premiere 16. november og del 2 kommer 14. december 2023 på Netflix.

Del artikel

Andre Serier | Nyheder