Serier | Nyheder
Ramy vender tilbage med ny sæson
AfTrine Jerichau Roslev
20. maj 2020![](https://imgix.vielskerserier.dk/2020/05/RAMY-201-CB_0461R_f.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=320:180&crop=faces,entropy)
Tidligere i år vandt komikeren Ramy Youssef en Golden Globe for sin rolle i sin egen komedieserie Ramy. Nu er Ramy Youssef klar med seriens næste sæson, som har ingen ringere end Mahershala Ali på rollelisten.
![https://imgix.vielskerserier.dk/2020/05/RAMY-201-CB_0461R_f.jpg](https://imgix.vielskerserier.dk/2020/05/RAMY-201-CB_0461R_f.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
Foto: Ramy sæson 2/C More
Mahershala Ali kender vi fra hitserierne House of Cards og True Detective, og han har gjort sig ekstraordinært bemærket på filmlærredet, hvor han har vundet Oscar-statuetter for sine roller i Moonlight og Green Book.
Bad selv om at være med
I Ramy sæson 2 spiller Mahershala Ali rollen som Sheikh Ali, der skal guide Ramy nedad dydens sti og frigøre ham fra alle de urene tanker og beskidte vaner, der spiller ham et puds. I anden sæson har Ramy nemlig stadig svært ved at være en ung muslimsk amerikaner, der skal balancere mellem bøn og byture.
Mahershala Alis rolle i Ramy er langt fra tilfældig. Den Oscar-vindende skuespiller bad selv Ramy Youssef om at få lov til at medvirke i serien, og derfor har Ramy Youssef skrevet rollen med Mahershala Ali i tankerne.