Serier | Nyheder

Se den dramatiske trailer for allersidste sæson af 'The Crown', hvor May el-Touhky har instrueret to afsnit

Af
Signe Bjørg Granberg
2. december 2023
'The Crown' sæson 6
Den uigenkaldeligt sidste sæson af 'The Crown' rammer Netflix 14. december / Foto: Netflix

Del artikel

Det lakker mod enden for en af Netflix' største seriesucceser gennem tiden, og nu er den nye trailer for sidste halvdel af sjette sæson af 'The Crown' netop blevet frigivet. Se den her.

Peter Morgans The Crown fik premiere på Netflix tilbage i 2016, og i løbet af de nu snart seks sæsoner, serien har kørt, har den høstet anerkendelse verden over og modtaget et væld af priser, blandt andet intet mindre end 21 Emmy-statuetter.

I seriens uigenkaldeligt sidste sæson har den anmelderroste danske instruktør, May el-Touhky (Dronningen), instrueret hele to afsnit.

Ved sæsonens start bearbejder Prins William stadig sin mors død og vender tilbage til Eton midt i en stigende opmærksomhed fra unge kvindelige fans. Hans kamp for at tilpasse sig fører til spændinger med familien, og da han senere begynder på St Andrews University og møder Kate Middleton, udvikler tingene sig yderligere.

Prinsesse Margaret bliver ramt af et slagtilfælde og tvinges pludselig til at revurdere sin livsstil. Mens hendes helbred fortsat forværres, mindes hun fortiden, og det giver hende ro i hendes sidste dage.

Efter at have gennemlevet sin søsters og mors død, et guldjubilæum og at have godkendt ægteskabet mellem prins Charles og Camilla begynder dronningen at overveje sin regeringstid og sit eftermæle.

Anden halvdel af sjette sæson får premiere 14. december på Netflix.

Del artikel

Læs mere omNetflixThe Crown

Andre Serier | Nyheder